Svea Finans A/S
Kongens Lyngby

IT Product Owner

Hos Svea søger vi en engageret og erfaren IT Product Owner, som vil være med til at forme og udvikle fremtidens finansielle løsninger. Stillingen er central i vores arbejde med at udvikle og implementere teknologiske løsninger, der skaber værdi for vores kunder og forretning.

Du bliver en del af et mindre team af løsningsorienterede og motiverede medarbejdere i Danmark, men vil have tæt dialog og samarbejde på tværs af landegrænser med Sveas øvrige kontorer, hvorfor forståelse for de nordiske sprog og engelsk er et must.

Som person er du effektiv, analytisk og detaljeorienteret, ligesom du er god til at opbygge og vedligeholde relationer både internt og eksternt i organisationen. Vi søger en hands-on og strategisk tænkende person, som formår at identificere, optimere og gennemføre projekter.

Ansvarsområder

  • Definere og prioritere krav og specifikationer til IT-løsninger i samarbejde med forretningsenheder og kunder.
  • Fungere som bindeled mellem IT-afdelingen, forretningssiden og kunderne.
  • Udarbejde og følge op på produktstrategier og køreplaner for IT-løsninger.
  • Sikre, at teknologiske løsninger imødekommer forretningsbehov og kundernes forventninger.
  • Specificere, dokumentere og verificere nye IT-leverancer.
  • Koordinere IT-leverancer med udvikling og QA.
  • 2. linje support.

Kvalifikationer

  • Relevant videregående uddannelse inden for IT, teknologi eller beslægtede områder.
  • Erfaring som Product Owner, Business Analyst eller lignende rolle med fokus på IT-løsninger.
  • Stærk forståelse af teknologi og forretningsprocesser.
  • Evne til at kommunikere effektivt med både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
  • Erfaring med projektledelse og styring af leverancer.

Vi tilbyder

  • En udfordrende og varieret stilling i en innovativ organisation.
  • Muligheden for at arbejde med avancerede teknologiske løsninger.
  • Pensionsordning, sunhedsforsikring, kantineordning og et godt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for deltagelse i sociale arrangementer, der fremmer samarbejdet på tværs af organisationen.

Velkommen til Svea

Hos Svea har vi i mere end 35 år hjulpet danske virksomheder til en bedre økonomi via fleksible og effektive finans- og inkassoløsninger. Vi tror på mennesker og deres drømme – og på at skabe værdi. Med konstant fokus på den personlige relation til vores kunder sikrer vi optimale vækst- og udviklingsmuligheder i det danske erhvervsliv.

I Danmark opererer vi under selskaberne Svea Inkasso A/S, Svea Finans A/S og Svea Kredit ApS og beskæftiger tilsammen omkring 60 medarbejdere. Vores kontorlokaler er placeret i et naturskønt område i Kgs. Lyngby med god infrastruktur til København og Nordsjælland, hvad enten du er med bil, cykel eller offentlig transport.

Vi er en spændende virksomhed i konstant udvikling, og som vores nye kollega vil du blive en del af denne udvikling. Vi ser vores medarbejdere som firmaets vigtigste ressource, og det er derfor vigtigt for os at finde den helt rigtige person. Vi har en fri, men professionel, omgangstone, og vi mener, at det til enhver tid skal være sjovt at gå på arbejde.

Vi ser frem til at høre fra dig

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send din ansøgning via knappen ”Ansøg” senest den 13. juni 2025. Vi indkalder relevante kandidater til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt – hellere i dag end i morgen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte CTO Tom Kenneth Sletten, på telefon +47 9 364 4190.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.