Category Manager
Brænder du for at skabe vækst gennem stærke brands, skarpe analyser og gode forhandlinger? Har du erfaring med Category Management, og har du lyst til at tage ejerskab for performance og udvikling i en ambitiøs e-commerce virksomhed? Så er det måske dig vi søger.
Som vores nye Category Manager får du ansvaret for en del af vores leverandørportefølje - leverandører som forhandler nogle af verdens største og mest respekterede skønhedsbrands. Du vil arbejde tæt med både leverandører, marketing og salgsafdelingen for at sikre vækst og optimering af din kategori. Udover det, vil du spille en vigtig rolle i fortsat at forbedre og effektivisere NiceHairs værdikæde.
Du skal forstå markedet, drive performance og sikre et konkurrencedygtigt sortiment gennem data, kommerciel forståelse og forhandling – og ikke mindst, kunne danne og udvikle stærke partnerskaber med vores leverandører. Du vil få en alsidig rolle og følgende vil fylde i dagligdagen:
- Udvikle og vedligeholde leverandørrelationer med ønsket om at sikre det stærke samarbejde
- Ansvarlig for performance og vækst i din kategori – med fokus på både omsætning, margin og lagerstyring
- Forecasting og disponering i samarbejde med indkøbsteamet
- Sourcing og lancering af nye brands og produkter
- Analyse og løbende optimering af sortiment, prisstrategi og kampagneindsatser
- Bidrage aktivt til marketing- og salgsplaner for din portefølje
Du bliver en del af vores dygtige indkøbsteam på i alt syv kollegaer med direkte reference til Head of Procurement.
Datadrevet ”købmand”
Du har erfaring med category management og meget gerne fra e-commerce eller retail. Derudover har du en god forståelse for digitale salgskanaler og kundeadfærd. Vigtigst er det, at du kommer med en stærk kommerciel forståelse, gode forhandlingsevner og lysten til at sætte dig ind i en ny branche. Med dine stærke analytiske evner og erfaringer er du vant til at omsætte indsigter til konkrete handlinger der skaber forretningsmæssig effekt. Udover at have en faglig indsigt forstår du vigtigheden af gode samarbejdsrelationer. Det falder dig naturligt at tilpasse din kommunikation til dine omgivelser, og at opdyrke og udvikle relationer og samarbejde både i og uden for NiceHair.
Fælles ambitioner for fremtiden
NiceHair er med mere end 21.000 forskellige varer på hylderne fordelt på over 300 beauty brands én af Danmarks største online-forhandler inden for hudpleje, hårpleje, makeup og parfume – og det har vi tænkt os at blive ved med. Ambitionerne er høje og det samme er humøret. I et marked i konstant udvikling har NiceHair sin berettigelse med sin dynamiske og entreprenante tilgang. Hos os er der kort fra tanke til handling og vi gør plads til initiativ og ideer. Strukturen er flad og vores kultur uformel og drevet af commitment, samarbejde og holdånd.
Interesseret?
Så send os dit CV og beskriv hvorfor det her er jobbet for dig. Du ansøger via knappen ”ansøg” på Jobindex. Har du spørgsmål, ønsker at høre mere eller foretrækker du bare at sætte ord på din motivation over telefonen, så hold dig endelig ikke tilbage. Ane Bruhn fra Cokonnect kan kontaktes på 20644652 eller på ane@cokonnect.dk