Tivoli Friheden A/S
Århus C

Casino-medarbejder søges til deltidsstilling

Har du flair for tal, sans for service og kan lide en hverdag med variation? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst medarbejder til vores casino spillehal, som primært består af spillemaskiner. Stillingen er en deltidsstilling med arbejdstid i lige uger, ca. 18–20 timer pr. uge, og med mulighed for ekstra timer i forbindelse med sygdom og ferie.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Hjælpe og vejlede gæster ved spillemaskinerne
  • Veksle penge for gæster
  • Rengøring og vedligeholdelse af lokalerne
  • Sørge for, at spillene fungerer som de skal
  • Bidrage til en god stemning og en tryg atmosfære

Vi forventer, at du:

  • Har en god talforståelse og arbejder struktureret
  • Er serviceminded og imødekommende
  • Er ansvarsbevidst og mødestabil
  • Kan arbejde selvstændigt og holde overblikket – også når det går stærkt
  • Har lyst til at være en del af et lille, engageret team

Erfaring fra lignende job er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har den rette indstilling og lysten til at lære.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og afvekslende job i et uformelt arbejdsmiljø
  • Grundig oplæring og støtte fra dine kolleger
  • Mulighed for ekstra timer ved sygdom og ferie

Lyder det som noget for dig? Så send en kort ansøgning og dit CV til Leif@friheden.dk hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!