August Faller A/S
Hvidovre

Lager- og logistikmedarbejder – fast dag

Til August Faller A/S i Hvidovre søges en medarbejder til snarlig tiltrædelse til Logistikafdelingen.

Virksomheden har specialiseret sig inden for udvikling, fremstilling og salg af kartonnage-løsninger til den farmaceutiske industri. Virksomheden indgår i en større europæisk gruppe med fabrikker i Tyskland, Polen, Ungarn og Danmark. Der er sat ambitiøse mål for virksomheden for de kommende år, og som følge af øget efterspørgsel øges kapaciteten på tværs af funktionsområder.

Med reference til teamlederen for området vil du indgå i et team på 3 dedikerede medarbejdere i afdelingen, hvor du vil få en grundig oplæring i dine opgaver. Du vil i samarbejde med dine kolleger skulle sikre et fleksibelt og effektivt produktionsforløb af produkter af høj kvalitet.

Vi tilbyder ansættelse i en dynamisk virksomhed under Emballageindustriens overenskomst med pension og helbredssikring, et spændende arbejde under ansvar i teams og mulighed for medvirken til innovative initiativer i fremtiden.

Dine opgaver:

Arbejdsopgaverne vil primært omfatte:

  • Modtagelse af varer fra leverandører – kontrol og registrering af vare/mængde/kvalitet.
  • Administrative rutiner ifm. lager til- og afgang.
  • Holde god orden på lageret og i ERP-systemet.
  • Udleverer varer fra ERP-systemet og bringe det ind til produktionen.
  • Kontroloptælling af råvarelager løbende.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Dine kvalifikationer:

Det er en fordel, hvis du har erfaring som lager- og logistikmedarbejder fra virksomheder, som arbejder under GMP-forhold, og/eller som producerer for kunder i den farmaceutiske industri. Det er et krav at du har et truckcertifikat.

Som person har du stort fokus på kvalitet og på at følge virksomhedens skrevne instruktioner.

Du er mødestabil, kan arbejde selvstændigt og i et team. Det er vigtigt, at du læser/skriver og taler/forstår dansk.

Som person har du en positiv tilgang til dine arbejdsopgaver samt kollegaer. Du trives med at yde en god indsats og evner at tilrettelægge din dag til trods for skiftende opgaver.

Din ansøgning:

Vi behandler og indkalder til samtaler løbende. Send derfor din ansøgning og CV allerede i dag via QuickApply-knappen ”Ansøg” nedenfor og senest d. 15. juni 2025. Vær opmærksom på, at vi kan lukke processen før ansøgningsfristen. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Kolby på soren.kolby@faller-packaging.com.


August Faller A/S blev stiftet i 1917 og opkøbt af den tyske August Faller-koncern i 2012. August Faller A/S er førende europæisk producent af produkter og løsninger indenfor sekundær emballage til pharma- og healthcare-segmentet. I dag er der over 1.500 medarbejdere i koncernen, hvoraf det danske selskab beskæftiger godt 85 medarbejdere. Se mere på: Faller Packaging - Din systemleverandør til farmaceutisk sekundær emballage (faller-packaging.com)

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.