
Audiolog/Audiologiassistent/Audiologopæd til Hørebil – Nordjylland
Vil du gøre en forskel for mennesker med hørenedsættelse og samtidig nyde friheden ved at arbejde selvstændigt? Hørebil søger en engageret og fagligt stærk kollega til vores mobile høreklinik i Nordjylland.
Om Hørebil
Hørebil tilbyder høreundersøgelser og tilpasning af høreapparater direkte i borgernes nærmiljø. Vi tror på, at god høreomsorg kræver både faglighed og menneskelig indsigt – og vi er stolte af at kunne kombinere begge dele i en fleksibel og mobil løsning.
Hørebil blev grundlagt med ønsket om at være et anderledes landsdækkende hørecenter, der udfordrer de klassiske klinikker på fleksibilitet og bekvemmelighed. Vores unikke koncept er nemlig skabt for at give vores kunder den mest komfortable og tidsbesparende løsning, når de eller deres pårørende skal have tjekket hørelsen.
Vores vision er stadig den samme i dag, som den var fra begyndelsen: Kvalitetshøreapparater skal være tilgængelige for alle. Og hvis kunderne ikke kan komme til os – så kommer vi til dem.
Vi har hovedkontor i Roskilde, hvor vi er 15 kolleger, der står for alt fra kundeservice til lager, HR og marketing. I vores audiolog-team er vi tilsvarende 19 kolleger.
Dine arbejdsopgaver
- Høreundersøgelser og tilpasning af høreapparater:
Du foretager grundige høreprøver og sikrer, at hvert høreapparat tilpasses individuelt til kundens behov og livssituation. - Rådgivning og vejledning af borgere:
Du rådgiver om høreløsninger med faglig indsigt og menneskelig empati. Du er god til at forklare tekniske muligheder i øjenhøjde og tager dig tid til at sikre tryghed og forståelse. - Synliggørelse af Hørebil lokalt:
Du er ambassadør for Hørebils koncept og indgår aktivt i den opsøgende indsats, der gør det muligt for flere at få adgang til høreomsorg – også dem, som ellers ikke ville kunne komme frem til en traditionel klinik. - Koordinering og samarbejde vedr. planlægning og afvikling af aftaler:
Du arbejder struktureret og trives med frihed under ansvar. - Dokumentation og opfølgning:
Du varetager journalføring og sikrer eventuel opfølgning på vores kunder, så både kvalitet og kontinuitet er i top.
Vi søger dig, der
- Har en relevant baggrund som fx audiolog, audiologiassistent eller audiologopæd
- Er selvstændig, fleksibel og udadvendt, og har lyst til en rolle, hvor du både bruger dine faglige og menneskelige kompetencer
- Ikke er bange for den opsøgende rolle og kan formidle vores tilbud på en tillidsvækkende måde med forretningen for øje
- Har kørekort B og trives med at være på farten
Erfaring er en fordel, da du ofte arbejder alene, men vi opfordrer også nyuddannede til at søge – vi har gode erfaringer med at oplære nye kolleger.
Vi tilbyder
- Et selvstændigt og meningsfuldt arbejde med stor frihed
- Attraktiv lønpakke med pension og sundhedsforsikring
- Mulighed for at gøre en reel forskel i menneskers liv
- En arbejdsplads med fokus på faglighed og personlig udvikling
- Den arbejdsdag er typisk mellem 8-16 mandag-torsdag – du kan gå på weekend kl 13 om fredagen.
Arbejdsområde
Primært Nordjylland, med mulighed for fleksibilitet i planlægningen af dine ruter.
Er du klar til næste skridt?
Send din ansøgning og CV allerede i dag ved at sende en mail til camilla@happy-minds.dk.
Spørgsmål? Kontakt vores eksterne HR Business Partner Camilla Jørgensen på tlf. 81 40 18 64.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – vi værdsætter mangfoldighed.