
Kommerciel Chef til Steigenberger Alsik Hotel & Spa
Vi søger en engageret og ambitiøs kommerciel chef, der vil få et afgørende ansvar for den fortsatte vækstrejse for Alsik Hotel & Spa.
Alsik har siden sin åbning i 2019 opnået en stærk position i markedet, og har i dag en høj belægningsprocent og kendskabsgrad baseret på et enestående produkt, som folk rejser til Sønderborg for at opleve. Det ønsker vi at bygge videre på, ved at styrke det kommercielle fokus på tværs af hotellet.
Til at lede det arbejde søger vi en Kommerciel Chef, der kan stå i spidsen for de indtægtsgivende aktiviteter. Som leder af afdelingen får du ansvaret for at etablere et selvstændigt strategisk indsatsområde med fokus på salg og markedsføring.
Arbejdet løses sammen med et team af 6 dygtige og erfarne medarbejdere, der brænder for at udvikle Alsiks forsatte position i markedet. Din fornemste opgave i teamet bliver at stå for nye strategiske og taktiske initiativer, og at bidrage med anbefalinger, sparring og nytænkning på tværs af Alsiks kommercielle aktiviteter.
Med reference til direktøren for Alsik Hotel & Spa bliver du desuden en vigtig del af Alsiks ambitiøse og engagerede chefgruppe, hvor de kommercielle indsatser er et centralt element, der supporterer de andre forretningsenheder.
Om jobbet:
På Alsik er vi passionerede om at skabe et unikt hotel i regionen. Det afspejler sig i forventningerne til denne stilling. Opgaven er ikke blot at sikre Alsiks forsatte position i markedet, men at udvikle den yderligere.
Det sker bl.a. gennem de områder, du som kommerciel chef bliver ansvarlig for:
- Konference og møder – herunder også på ”Sergenten”, som er en del af Alsik
- Events, koncerter, mm – både på Alsik’s resturanter og på ”Sergenten”
- Markedsføring, både digitalt og analogt, i samarbejde med interne og eksterne partnere
- Kommunikation og PR – herunder på SoMe
- Indtægtsskabende aktiviteter på tværs af hotellets forretningsområder
- Partnerskaber og netværk, herunder samarbejder med rejsearrangører, virksomheder og eventbureauer
- Revenue Management og løbende optimering af belægningsprocenter og prisstrategier
Vi forestiller os, at du har en veludviklet forretningsforståelse - herunder analytiske kompetencer samt kommerciel erfaring fra både B2B og B2C kunder. Du kender hotel- og oplevelsesbranchen og ved, at der altid er aktivitet – også om aftenen og i weekenderne. Et job på Alsik er en livsstil, og som chef er du direkte involveret, også i praktiske opgaver og udførelsen af projekter.
Opgaven for dig som Kommerciel Chef bliver at:
- Lede og udvikle et team af dygtige medarbejdere, der har indgående erfaring med Alsik og hotellets produkter.
- Sætte retning for Alsiks kommercielle aktiviteter i tæt samarbejde med hotellets direktør og øvrige ledergruppe.
- Gennemføre strategiske projekter baseret på kvantitative og kvalitative analyser, med fokus på at maximere værdiskabelse og omsætning.
- Igangsætte og følge op på salgsindsatser, marketingkampagner, årshjul, forretningsmodeller, m.v.
- Budget og resultatansvar, med løbende opfølgning og afrapportering af indsatsområder.
Din profil:
- Den rette kandidat kommer med erfaring i fht. markedsstrategi, positionering og salgsledelse.
- Kan arbejde systmatisk, men også kreativt, i arbejdet med fælles mål - både de kortsigtede og de langsigtede.
- Er en udpræget teamplayer og en tillidsskabende leder, der forstår at samarbejde både vertikalt og horisontalt i organisationen ved - på tværs af ansvarsområder - at bidrage konstruktivt til de fælles mål.
- Tager ejerskab og ansvar for hverdagen, opgaverne og løsningerne – og véd at hoteldrift er en holdsport, hvor samarbejde mellem afdelinger og medarbejdere er en betingelse for succes.
- Værdsætter i udpræget grad kvalitet og æstetik, og gør sig umage for at finde den gode løsning der passer til hotellets profil.
- Er dynamisk, hvilket vi forstår som energisk, beslutsom, konkurrence- og præstationsorienteret.
- Forstår vigtigheden af at vores værdier leves – og går selv foran som leder.
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk – og gerne tysk.
Hvad vi tilbyder:
Du vil blive en del af et ungt, ambitiøst og engageret team der sparrer og videndeler med hinanden. På Alsik har vi fokus på den personlige udvikling, og prioriterer et stærkt socialt sammenhold med respekt for hinandens fagligheder. Vi har en uformel tone, og har det sjovt når vi går på arbejde – og så er vi der for hinanden, når tempoet bliver højt.
Du bliver del af et spændende hotel med stor medie-bevågenhed, og får selv en vigtig rolle i den fortsatte udvikling. Vi er os meget bevidst, at Alsik har betydning for udviklingen af hele det geografiske område vi ligger i, og er blevet et stærkt vartegn for Sønderborg og for Region Syddanmark.
Stillingen som Kommerciel Chef er en ny stilling med betydelige faglige og personlige udviklingsmuligheder, hvor du direkte kan medvirke til den fortsatte udvikling og professionalisering af Alsik i samarbejde med den øvrige ledergruppe.
Vi tilbyder en markedskonform økonomisk pakke, baseret på dine kvalifikationer.
Rekrutteringsprocessen:
Tøv ikke med at ansøge, da samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse efter aftale.
Kandidater behandles naturligvis fortroligt i hele processen.
Om Alsik:
Hotellet ligger på Sønderborgs smukke gamle havnefront, hvor moderne arkitektur, nytænkende byggeri og imponerende kunst møder historiens vingesus, byens puls og den enestående natur langs Flensborg Fjord.
Det smukke Hotel Alsik og Spa er et af Danmarks mest indbydende og spændende hoteller. Hotellet, der er kendetegnet ved et smagfuldt nordisk design og naturlige materialer, er en del af den berømte arkitekt Frank Gehrys masterplan for Sønderborgs havnefront. Fra de stilfulde og topmoderne værelser og suiter er der udsigt over både Sønderborg by og et af de smukkeste fjordlandskaber i Danmark.
Der er så utroligt meget at fortælle om Steigenberger Alsik Hotel & Spa. Vi foreslår, at du orienterer dig om det samlede univers på vores hjemmeside
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.