
Event- og aktivitetsansvarlig, City Horsens
Brænder du for at skabe liv i bymidten – og skabe uforglemmelige oplevelser som udvikler vores handelsliv, så har vi jobbet til dig.
Om stillingen
Som Event- og aktivitetsansvarlig i City Horsens planlægger og afvikler du et bredt spektrum af events – fra Horsens Holder og julemarked til modeshows, koncerter og temadage. Du er det koordinerende bindeled mellem City Horsens’ medlemmer, Horsens Kommune, Destination Kystlandet, ejendomsudviklere og lokale foreninger, og du sikrer, at hvert arrangement får den opmærksomhed og de ressourcer, det fortjener.
Om opgaven
- Eventudvikling & planlægning: Udvikle og eksekvere idéer til vores årshjul og eventkalender i tæt samarbejde med en mulig eventsupporter.
- Samarbejde og koordinering: Facilitere dialog og indgå i samarbejde med medlemmer, Horsens Kommunes kulturafdeling, Destination Kystlandet, ejendomsudviklere og lokale foreninger.
- Budgetansvar: Udarbejde budgetter sammen med direktøren, finde sponsorater, søge fonde og fastsætte deltagergebyrer.
- Markedsføring: Lave kampagner på SoMe, presse, plakater og flyers – i samarbejde med vores kommunikationsansvarlige.
- Praktisk afvikling: Deltage på aktivitetsdagen(e) for at sikre, at alt fungerer – fra opsætning af telte og lydanlæg til koordinering af frivillige samt håndtere eventuelle udfordringer på stedet.
- Evaluering og strategiske input: Indsamle feedback, rapportere til ledelsen og bidrage til City Horsens’ strategi.
- Medlemsservice: Sikre medlemmernes løbende opbakning igennem oplevet værdi, f.eks. udstedelse og modtagelse af citygavekort, samt hverve nye medlemmer.
Om dig
Du elsker at tale med mennesker og evner at skabe og pleje relationer. Du er desuden idérig og kreativ, når der skal findes på nye spændende arrangementer, selv med et begrænset budget. Du er løsningsorienteret & rolig under pres, kan strukturere dine initiativer og følger op og arbejder selvstændigt fra start til slut og du får også lavet evalueringen. Du er også god til at samarbejde og har stærke kommunikations- og forhandlingsevner, da du bliver tovholder mellem byens aktører.
Erfaring fra detailhandel eller oplevelsesøkonomi er en fordel, men passion for byliv og events er lige så vigtig. Bor du i Horsensområdet, er det ideelt.
Vi tilbyder
- En nøgleposition i et engageret og dygtigt lille team med dyb lokal forankring
- Fleksibilitet, et stort mulighedsrum og et humørfyldt arbejdsmiljø
- Mulighed for at sætte dit personlige præg på Horsens’ bymidte
Ansøgningsfrist og -proces
Ansøgningsfrist: 9. juni 2025 kl. 23.30
Ansættelse på fuld tid (37 timer) med tiltrædelse 18. august 2025
Første samtaler: 16. juni | Anden samtale + case: 20. juni
Kontakt: Mia N. Gregersen, mng@businesshorsens.dk | tlf. 2761 4900.
Ansættelsesudvalg:
Christian Rahbek Breinholt (formand, detailhandelsudvalget)
Thomas Schou (viceforperson, detailhandelsudvalget)
Mia N. Gregersen (direktør, Business- & City Horsens)
Vi opfordrer alle kvalificerede – uanset køn, alder eller baggrund – til at søge. Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.