
Bogholder – dansk økonomi i internationalt miljø (deltid)
Vil du have fleksibiliteten til selv at planlægge din arbejdsuge – og samtidig være en del af en international industrikoncern? Og har du lyst til at tage ansvar for bogholderiet i en selvstændig rolle, hvor faglighed og frihed går hånd i hånd?
Stillingen er på ca. 20 timer om ugen.
Velkommen til økonomiteamet i Herfølge
Hos BAC Impalloy A/S producerer vi offer anoder, der beskytter stålkonstruktioner i havvand – en specialiseret og vigtig del af den grønne omstilling til havs. Vi er en international industrikoncern med selskaber i fire lande og produktion, der rækker ud over Danmarks grænser.
På kontoret i Herfølge er vi i alt ca. 65 kolleger, og her bliver du en del af et lille og erfarent økonomiteam, hvor hverdagen er præget af faglighed, frihed og god stemning.
Du holder styr på tallene i en fleksibel og selvstændig rolle
Du får ansvar for den daglige bogføring og regnskab i flere af koncernens danske selskaber – og stor frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag.
Du får derfor en bred vifte af opgaver, når du:
- bogfører og betaler leverandørfakturaer samt ind- og udbetalinger
- afstemmer bank, anlægskartotek, løn og aktiedepot
- indberetter moms og forbereder måneds- og årsafslutning
- håndterer firmakort og kontoudtog samt fakturerer koncerninterne ydelser
- indberetter løndata og statistik til offentlige myndigheder.
Det er en selvstændig rolle, hvor du har forholdsvist frie rammer til at planlægge din arbejdsdag og dine opgaver samt fordele de 20 timer, som du ønsker.
Du har styr på bogholderiet – og trives med ansvar
- Erfaring med bogholderi og regnskab – gerne fra en lignende rolle.
- Du arbejder selvstændigt og struktureret.
- Du har forståelse for moms, løn og årsafslutning.
- Du kan begå dig på engelsk i skrift og tale.
- Det er en fordel, hvis du kender Business Central, Dataløn og Excel – men det er ikke et krav.
Er vi dine nye kolleger?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, må du endelig kontakte CFO Søren Houlberg på 7026 8900 eller soh@bacbera.dk
Vi kalder løbende til samtale og tager opslaget ned, når vi har fundet vores nye kolleger, så send og gerne din ansøgning allerede i dag.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.