
Socialfaglig koordinator og -medarbejder til beskæftigelsesindsats i NGO
Har du erfaring med udsatte borgere og lyst til at gøre en konkret forskel i deres vej mod job, uddannelse eller afklaring?
Vi står foran at skulle starte en ny beskæftigelsesindsats under, ”Særlig beskæftigelsesindsats for udsatte borgere over 30 år i København”, hvorfor vi søger to nye engagerede medarbejdere til at blive en del af vores helhedsorienterede beskæftigelsesteam.
Dine opgaver bliver bl.a.
- At opbygge og fastholde en tillidsfuld og motiverende relation til borgerne
- At være fast kontaktperson og tilrettelægge individuelle og fleksible forløb med fokus på job eller afklaring
- At understøtte borgerens progression på vej mod arbejdsmarkedet gennem virksomhedsrettede indsatser, herunder (interne) praktikker og jobklub
- At samarbejde tæt med Jobcenter København, social- og sundhedssektor, civilsamfundsaktører og relevante netværk
- At dokumentere progression og udvikling systematisk ift. kommunens behov, herunder til brug for rehabiliteringsteams
- At deltage i udviklingen af vores beskæftigelsesindsats, herunder træningsbaner, ressourcepakker og naturbaserede recoveryaktiviteter etc.
Vi forventer, at du
- er fagligt funderet og har erfaring med udsatte målgrupper og besidder en solid viden om LAB og beskæftigelsesfremmende dokumentationskrav
- arbejder systematisk og metodisk med fokus på progression, herunder at du er en faglig stærk formidler
- er motiverende, vedholdende og er god til at skabe relationer til folk med komplekse problemstillinger, såvel som du formår at sætte grænser
- trives i en rolle, hvor du både er vejleder, sparringspartner og relationsskaber
- er positiv af natur og formår at arbejde selvstændigt og målrettet samt evner at bevare overblikket, humøret og fagligheden højt– selv i pressede situationer
- er ansvarsfuld, stabil og fleksibel og udviser respekt for borgerne
- formår at bidrage med konstruktive initiativer i en visionær organisation med mange bolde i lufte
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt og udfordrende arbejde, hvor du gør en reel forskel for udsatte i godt tværfagligt samarbejde med øvrige engagerede kollegaer
- En lille og udviklingsorienteret NGO med et personale, der brænder for at advokere for udsatte borgere, så vi trods størrelsen formår at gøre en stor forskel for mange i udsatte positioner
- Et spændende socialfagligt miljø i en dynamisk NGO med fokus på et godt arbejdsmiljø, faglig sparring, støtte og supervision
- Muligheden for at prøve kræfter med et arbejde, hvor du er i tæt kontakt med udsatte borgere, hvor vi som NGO både har tilknyttet brugere af væresteder, frivillige og aktiverede
- Ansvar og kompetence i en organisation med fokus på socialt entreprenørskab og socialøkonomi, med kort vej fra ide til handling
- En fuldtidsstilling, med mulighed for at gå ned på 32 timer
- En civilsamfundsaktør, der samarbejder med alle, der ønsker af fremme vores formål
SydhavnsCompagniet (SC) er en værdibaseret organisation, som arbejder for udsatte borgeres rettigheder og behov – at alle sikres respekt uanset tanke, etnicitet og tro – for at sikre en aktiv deltagelse i samfundet. Vi arbejder ud fra et empowermentinspireret værdigrundlag med afsæt i recovery og ressourcemobiliserende metoder.
Vi driver 2 AST tilbud i Kbh, MedborgerCenter Sydhavn og Clean House på Nørrebro, en Social Café, ’Det Gamle Posthus’ i Sydhavnen, og vi forpagter Valbyhallens Bistro & Café. Derudover arbejder vi med et styrket fokus på naturen som støttende miljø i de sociale- og beskæftigelsesfremmende indsatser.
Relevante spørgsmål kan rettes til Lars Michael på mobil 60 40 81 42 tirsdag den 17. juni i tidsrummet kl. 14-17.
Send din ansøgning via knappen "Ansøg". Deadline er mandag den 23. juni kl. 9.00.
I din ansøgning opfordres du til også at skrive om din faglige drivkraft, personlige interesser og evt. supplerende kompetencer, som umiddelbart ikke vedrører beskæftigelsesindsats.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 25. juni med forventning om tiltrædelse i stillingen den 1. august 2025. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principper.
Med venlig hilsen
SydhavnsCompagniet
Peter Sabroes Gade 1
2450 København SV
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.