AG Gruppen
Odense SV

IT-ansvarlig

AG Gruppen er en af Danmarks førende udvikler- og totalentreprenørvirksomheder, hvor kunderne og samarbejdspartnerne er blandt de største pensionskasser og investeringsfonde i Norden. Vi har udviklingsprojekter i de større danske byer, med særligt fokus på Storkøbenhavn. Du vil referere direkte til koncernens CFO med base på vores hovedkontor i Odense.

Er du passioneret omkring IT-strategi og samtidig klar til at yde dag-til-dag support til en dynamisk organisation, der er fordelt på flere lokationer? Så er du måske den rette til at blive vores nye IT-ansvarlige hos AG Gruppen.

Om stillingen:

Som IT-ansvarlig hos AG Gruppen vil du være kontaktperson for daglig IT-support, hvor du hjælper kolleger med IT-udfordringer og sikrer en stabil drift. Samtidig vil du spille en central rolle i at forme og implementere vores IT-strategi i samarbejde med direktionen. Du vil være ansvarlig for at vores IT-sikkerhed og skal sikre, at vores IT-infrastruktur understøtter virksomhedens mål og behov. Du vil referere til AG Gruppens CFO og vil i starten være den eneste i IT-afdelingen.

Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • Implementering og vedligeholdelse af IT-systemer og -infrastruktur
  • Dag-til-dag support af organisationen, herunder problemløsning og håndtering af udstyr
  • Sikring af datasikkerhed og overholdelse af relevante IT-krav
  • Budgettering samt opfølgning på IT-omkostninger
  • Sparring med direktionen om IT-strategi og -udvikling
  • Ledelse af IT-projekter og samarbejde med eksterne leverandører
  • Overvågning og optimering af IT-systemer for at sikre stabil drift og høj sikkerhed
  • Udvikling og implementering af innovative IT-løsninger, der understøtter forretningen

Vi søger en kandidat, der:

  • Har en relevant uddannelse inden for IT eller tilsvarende erfaring
  • Har erfaring med både strategisk IT-udvikling og praktisk IT-support
  • Er en god kommunikator og kan samarbejde effektivt med både ledelse og kolleger
  • Er løsningsorienteret og kan håndtere flere opgaver samtidigt
  • Har kendskab til aktuelle IT-trends og teknologier
  • Har erfaring med projektplanlægning og implementering
  • Har bred erfaring med områder som infrastruktur, integration og forretningssystemer

Vi tilbyder:

  • En udfordrende stilling i en spændende virksomhed
  • Mulighed for at præge virksomhedens IT-strategi og udvikling
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er rig mulighed for indflydelse

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du uploade din ansøgning og CV på www.aggruppen.dk/it. Der er ansøgningsfrist mandag d. 9. juni 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO, Martin Abildtrup på +45 6613 3332 eller mab@aggruppen.dk

Vi indkalder løbende til samtaler.