
IT-ansvarlig
AG Gruppen er en af Danmarks førende udvikler- og totalentreprenørvirksomheder, hvor kunderne og samarbejdspartnerne er blandt de største pensionskasser og investeringsfonde i Norden. Vi har udviklingsprojekter i de større danske byer, med særligt fokus på Storkøbenhavn. Du vil referere direkte til koncernens CFO med base på vores hovedkontor i Odense.
Er du passioneret omkring IT-strategi og samtidig klar til at yde dag-til-dag support til en dynamisk organisation, der er fordelt på flere lokationer? Så er du måske den rette til at blive vores nye IT-ansvarlige hos AG Gruppen.
Om stillingen:
Som IT-ansvarlig hos AG Gruppen vil du være kontaktperson for daglig IT-support, hvor du hjælper kolleger med IT-udfordringer og sikrer en stabil drift. Samtidig vil du spille en central rolle i at forme og implementere vores IT-strategi i samarbejde med direktionen. Du vil være ansvarlig for at vores IT-sikkerhed og skal sikre, at vores IT-infrastruktur understøtter virksomhedens mål og behov. Du vil referere til AG Gruppens CFO og vil i starten være den eneste i IT-afdelingen.
Dine primære ansvarsområder vil inkludere:
- Implementering og vedligeholdelse af IT-systemer og -infrastruktur
- Dag-til-dag support af organisationen, herunder problemløsning og håndtering af udstyr
- Sikring af datasikkerhed og overholdelse af relevante IT-krav
- Budgettering samt opfølgning på IT-omkostninger
- Sparring med direktionen om IT-strategi og -udvikling
- Ledelse af IT-projekter og samarbejde med eksterne leverandører
- Overvågning og optimering af IT-systemer for at sikre stabil drift og høj sikkerhed
- Udvikling og implementering af innovative IT-løsninger, der understøtter forretningen
Vi søger en kandidat, der:
- Har en relevant uddannelse inden for IT eller tilsvarende erfaring
- Har erfaring med både strategisk IT-udvikling og praktisk IT-support
- Er en god kommunikator og kan samarbejde effektivt med både ledelse og kolleger
- Er løsningsorienteret og kan håndtere flere opgaver samtidigt
- Har kendskab til aktuelle IT-trends og teknologier
- Har erfaring med projektplanlægning og implementering
- Har bred erfaring med områder som infrastruktur, integration og forretningssystemer
Vi tilbyder:
- En udfordrende stilling i en spændende virksomhed
- Mulighed for at præge virksomhedens IT-strategi og udvikling
- Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kollegaer
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er rig mulighed for indflydelse
Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du uploade din ansøgning og CV på www.aggruppen.dk/it. Der er ansøgningsfrist mandag d. 9. juni 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO, Martin Abildtrup på +45 6613 3332 eller mab@aggruppen.dk
Vi indkalder løbende til samtaler.