
Produktionsmedarbejder
Sterling Polish Company søger en kvalitetsbevidst, moden, stabil og samarbejdsorienteret medarbejder til en spændende fuldtidsstilling i vores produktion.
Vi er en mindre organisation, i et ikke ryger miljø, hvor kvalitet, hjælpsomhed, overholdelse af leveringsaftaler, godt humør og kammeratskab spiller en vigtig rolle.
Dine primære arbejdsopgaver vil blive:
- Tapning og pakning af rengøringsprodukter og metalpudsemidler
- Varemodtagelse og –forsendelse
- Blanding af råvarer efter recept
- Omstilling af maskiner til produktion
- Vedligeholdelse og optimering af produktionsudstyr
- Forefaldende opgaver, herunder oprydning og rengøring i produktion og på lager
Vi forventer at du besidder, de fleste af disse kvalifikationer:
- God ordenssans, gåpåmod, er forandringsparat og vedholdende
- Hjælpsomhed, gode samarbejdsevner og er en god kollega
- Har hænderne skruet rigtig på, teknisk snilde og kreativitet
- Truckkort en fordel
- Læser, skriver og forstår dansk (Vores arbejdssprog)
Der venter dig en spændende hverdag, hvor du i tæt samarbejde med dine kommende kolleger spiller en aktiv rolle i den daglige produktion og i de løbende forbedringer af virksomhedens produktionsudstyr og processer.
Vi arbejder i produktionen man- til torsdag fra kl. 07 – 15 og fredag fra kl. 07 – 14:15.
Du tilbydes udover gode kollegaer, løn efter aftale, pension og sundhedsforsikring.
Sterling Polish Company A/S, Nybrovej 95, 2820 Gentofte. www.sterlingpolish.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.