
El-teknisk projektleder
Actulux’ passion er at redde liv og forbedre sundheden med best-in-class elektriske åbningssystemer. Med udgangspunkt i vores slogan ”Electrify your skylights” har vi succes med udvikling, fremstilling og salg af elektriske åbningssystemer til brand- og komfortventilation.
Vi har travlt og søger nu en projektleder til at strukturere og gennemføre udviklings- og kundeprojekter i tæt samarbejde med vores kunder, som primært er førende ovenlysproducenter i Europa.
Du får hurtigt ansvar og indgår i vores dygtige team i teknisk afdeling, hvor du leder udvalgte projekter og sammen med teamet udarbejder kravspecifikationer, beregninger, kalkulationer og teknisk dokumentation. Det foregår i tæt samarbejde med kunderne, og du får også kontakt med vores underleverandører inden for elektronikudvikling.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Projektopfølgning hos kunder, samarbejdspartnere og underleverandører
- Produktionsimplementering ift. de projekter, du får ansvaret for
- Styre tid og økonomi på igangværende projekter
- Udarbejdelse af beregninger og teknisk dokumentation
- Deltage i test i eksterne testhuse samt både ekstern og intern QC
- Medvirke til udarbejdelse af produktinformation og salgsmaterialer
- Yde produktsupport, kundesupport og teknisk problemløsning - herunder kundebesøg
- Indkøbe hjælpematerialer fra underleverandører
- Undervise i produkttræning internt og eksternt (Actulux Academy)
Din baggrund
Du har erfaring med projektledelse af elektromekaniske industriprojekter med mange interessenter og gerne erfaring fra arbejde med større kunder/koncerner samt erfaring med at imødekomme krav fra disse. Du er teknisk velfunderet og har erfaring med og interesse for hardware, software og generelle elektromekaniske løsninger og sammenhængen mellem disse. Du er uddannet elektronikingeniør, svagstrømsingeniør, elektroniktekniker, elektronikteknolog eller har en anden relevant teknisk baggrund. Du er mere til hardware end software og er rutineret bruger af IT- og projektstyringsværktøjer.
Du tilbydes
Vi tilbyder et alsidigt og selvstændigt job i en international vækstvirksomhed, hvor trivsel, engagement og fleksibilitet er en vigtig del af hverdagen. Vi har et stærkt fællesskab, der bygger på værdierne innovation, initiativ, relationer og respekt. Grundet vores vækst er der gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi arbejder tæt sammen for at være en attraktiv arbejdsplads, der er værd at følge for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Vores nye og let tilgængelige domicil i Støvring på 7000 kvm rummer bl.a. faciliteter med et nyt elektronikværksted. Løn forhandles med udgangspunkt i din baggrund og erfaring. Tiltrædelse snarest muligt.
Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.
Har du spørgsmål så kontakt HR-chef, Peter Overby, på tlf. 41 67 81 80 eller po@actulux.com. Henvendelser behandles løbende.
Om Actulux
Actulux udvikler, producerer, sælger og servicerer innovative elektriske og kundetilpassede åbningssystemer til ovenlys, glasfacader, vinduer og røglemme i forbindelse med brand- og komfortventilation. Vores kunder er danske og udenlandske produktionsvirksomheder, og en stor del af omsætningen eksporteres til 30 lande. Se mere på www.actulux.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.