
Teamleder med solid erfaring indenfor Børne- og ungeområdet
SocialNetværket ApS er i vækst og vi har brug for en kandidat til sammen med øverste leder at stå for, at vores solisttilbud kører på skinner.
Som teamleder hos Socialnetværket er du en af de centrale personer, der er med til at binde barnet/den unge og deres familie, kommuner, medarbejdere og Socialtilsyn sammen. En af dine vigtigste opgaver er at sikre, at medarbejdernes kompetencer og ressourcer anvendes optimalt i samspil med barnet/den unge og deres familie.
Om jobbet:
Du skal i tæt samarbejde med den øvrige ledelse koordinere og håndtere mange opgaver – herunder sikre driften og kvaliteten i indsatserne. Samtidig skal du sikre trivsel i dine teams og bidrage til at levere en god service.
Dine ansvarsområder vil være:
- Daglig ledelse og faglig sparring af dine teams
- Planlægning og afholdelse af personalemøder
- Sikre driften – herunder vagtplanlægning og diverse personaleadministrative opgaver
- Opfølgning på udviklingsplaner og afholdelse af statusmøder
Din baggrund:
Det er et krav, at du har en socialfaglig uddannelse – enten som social- og specialpædagog eller socialrådgiver. Du har erfaring med at arbejde med dokumentation herunder barnets plan/ungeplan og statusbeskrivelser.
Du formår at kombinere dine socialfaglige kompetencer med et leder mindset. Har du erfaring med vagtplanlægning, er det en stor fordel.
Som teamleder bliver du en synlig og tilgængelig leder – tæt på både medarbejdere samt børn og unge i hverdagen. Som teamleder i SocialNetværket kan du nikke genkendende til at du:
- Har en anerkendende, lyttende og inddragende ledelsestilgang
- Har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt kollegialt fællesskab
- Har overblik, kan prioritere din dag og arbejder struktureret
- Trives med mange bolde i luften og en hverdag, der ikke altid går som planlagt
- Udviser engagement og motivation – både fagligt og socialt
- Du er vant til at arbejde målrettet og med forskellige pædagogiske/psykologiske tilgange og metoder
Vores målgrupper:
- Udviklingsforstyrrelser – Vi skaber struktur og forudsigelighed for at understøtte trivsel og udvikling
- Autismespektrumsforstyrrelse – Vi anvender visuel struktur og forudsigelige rammer for at reducere stress og fremme læring
- Opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD/ADD) – Vi arbejder med motivation, skærmning og tydelig guidning for at styrke koncentration og selvregulering
- Misbrug – Vi understøtter unge i at forstå deres adfærd, arbejde med motivation og skabe sunde alternativer
- Spiseforstyrrelse – Vi arbejder med stabil struktur omkring måltider og tryghedsskabende pædagogik
- Kriminalitet – Vi arbejder med adfærdsregulering, sociale kompetencer og fremtidsmuligheder for at bryde negative mønstre
- Udadreagerende adfærd – Vi anvender konfliktnedtrappende metoder og relationsarbejde for at styrke selvkontrol
- Indadreagerende adfærd – Vi skaber trygge relationer og støtter udviklingen af mestringsstrategier
- Seksuelt krænkende adfærd – Vi arbejder med grænsesætning, social forståelse og forebyggende indsats
- Selvskadende adfærd – Vi fokuserer på tryghed, alternative mestringsstrategier og stabilisering af følelser
- Angst – Vi anvender gradvis eksponering og tryghedsskabende pædagogik for at mindske angst
- Skoleværing – Vi arbejder med motivation, struktur og brobygning til skole eller alternativ læring
- Omsorgssvigt – Vi skaber trygge relationer og understøtter udvikling af tillid og stabilitet
Vi kan tilbyde dig:
- En arbejdsplads hvor der er højt til loftet med en uformel tone
- Alsidige opgaver
- En arbejdsplads med ambitioner om at blive nogle af de bedste på markedet
- Mulighed for kompetenceudvikling
- Kollegial sparring
- Ekstern supervision
Arbejdssted:
Du arbejder ud fra vores kontor i Kolding, men du skal have egen bil, da vores solisttilbud ligger ud fra en radius af 50 km fra Kolding.
Løn og ansættelsesforhold:
Vi tilbyder dig en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer.
Praktiske oplysninger:
Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til mu@socialnetvaerket.dk. Eller gå på vores hjemmeside www.socialnetvaerket.dk og send en ansøgning derigennem.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen eller vil høre mere om SocialNetværket, er du meget velkommen til at ringe til direktør Mahmood Ugla på 51 91 13 65 eller Visitationschef Jonas Andreasen på telefonnummer 22 80 07 82.