Brother Nordic A/S
Ishøj (snart Vallensbæk) og mulighed for hjemmearbejde

Sales controller

Vil du gerne arbejde i en international virksomhed med varierende opgaver? Er du struktureret, har en positiv og salgsminded tilgang og er skarp til tal & Excel? Så er denne stilling som Sales Controller noget for dig!

Vi søger en Sales Controller, som brænder for at arbejde med statistikker og andre bagvedliggende opgaver inden for salg, som aktivt vil bidrage til den gode stemning og er villig til at lære og udvikle stillingen. Hos Brother Nordic vil vi gerne være med til at bidrage til DIT næste karrieskridt, hvis du lyst til at sætte dine kompetencer i spil i et bredt perspektiv i en spændende og velfungerende virksomhed.

Hvad kan du forvente i rollen som Sales Controller?

Du vil blive en del af den nordisk Corporate Planning-afdeling, hvor man altid er ”at your side” og er klar til at hjælpe hinanden. I vores nordiske Corporate Planning-afdeling bliver vi i alt 6,5 medarbejdere. Som Sales Controller vil du blive en del af er godt team, som arbejder dedikeret og ambitiøst og på tværs af Norden.

Vi vil give dig en grundig vejledning og support fra den nærmeste leder, så vi er med dig hele vejen til succes.

Du vil i denne stilling arbejde i tæt kontakt med kolleger i de nordiske lande samt Baltikum, og du vil varetage mange forskelligartede opgaver som disse:

Arbejdsopgaver

  • Opfølgning på vores kontrakter med partnerne mht. omsætning og målopnåelse m.m.
  • Tenderansøgninger til vores europæiske hovedkontor eller vores hovedkontor i Japan.
  • Rapportering af salg af varer i forbindelse med tendersager til vores hovedkontorer.
  • Generelle salgsstatistikker til salg og management og opfølgning herpå.
  • Udvikling af nye rapporter i vores Tableau rapporteringssystem.
  • Beregning og visning af markedsandele i de nordiske lande.
  • Bidrage i forbindelse med nye projekter, herunder yderligere automation af processer.
  • Løbende ad hoc-opgaver.

Vi forventer af dig:

  • Du har en relevant økonomisk uddannelse, f.eks. HD1, kontoruddannelse med økonomispeciale eller tilsvarende.
  • Du har min. 3 års relevant erhvervserfaring, gerne fra en salgsorganisation.
  • Du behersker dansk samt engelsk i skrift og tale og har et godt kendskab til de skandinaviske sprog.
  • Du har erfaring med Office-pakken, og specielt at du er superskarp i Excel!
  • Har du erfaring med Tableau & SAP, er det en fordel, men ikke et krav.
  • Erfaring fra en international virksomhed er en fordel.

Du kan forvente af os:

Du tilbydes en spændende stilling på 37 timer ugentligt i en solid og spændende virksomhed, som vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt og har gode personaleforhold.

Lønnen forhandles på baggrund af dine kvalifikationer, og derudover får du en pensionsordning og en sundhedsforsikring.

  • Attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.
  • Pension og 5 feriefridage.
  • Mulighed for hjemmearbejde i henhold til firmaets retningslinjer.
  • Gode arbejdsforhold i en velfungerende virksomhed, hvor der er højt til loftet.
  • Uhøjtidelig/uformel omgangstone.
  • Rig mulighed for at udvikle sig arbejdsmæssigt og personligt.

P.t. ligger vores kontor i Ishøj, men vi flytter i nye spændende lokaler i Vallensbæk hen over sommeren.

Deadline: 6. juni 2025

Vi ser frem til at høre fra dig!


Om virksomeden

Brother blev oprindeligt grundlagt for mere end 100 år siden i Nagoya i Japan og har en rig historie i Europa, der strækker sig mere end 50 år tilbage.

I begyndelsen markedsførte vi skrivemaskiner og strikkemaskiner og senere er sortimentet blevet udbygget med printere, faxmaskiner, labelprintere m.m. Produktmikset er ændret løbende hen over årene og i dag har vi laserprintere, multifunktionsmaskiner i laser og inkjet, mobile printere og scannere. Vi har desuden markedets stærkeste labelsystem (P-touch) samt QL- og TD-labelprintere og et udvalg af industrielle labelprintere (TJ-serien).

Brother Nordic er del af den globale Brother koncern med hovedkontor i Japan, og med europæisk hovedkontor i England. Brother Nordic A/S blev grundlagt i 1968 i Danmark som et rent dansk selskab. I 2011, blev det hovedkontor for Brothers nordiske afdelinger i forbindelse med en fusionering. Det nordiske hovedkontor ligger i Ishøj, Danmark og har tre filialer i henholdsvis Oslo, Göteborg og Helsinki og et kontor i Letland. Brother Nordic A/S har ca. 65 medarbejdere.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.