
Idrætslærer til Idrætsskolen
Vi søger en idrætslærer til ansættelse pr. 1. august 2025.
Idrætsskolen - for voksne med udviklingshandicap er den eneste skole af sin slags i Danmark. Vi er inspireret af højskoletanken og arbejder dagligt med personlig udvikling og livsduelighed gennem idræt og fællesskab i et voksenpædagogisk miljø.
Vi søger:
- En uddannet idrætslærer fra professionshøjskole eller universitet.
- En kollega med erfaring i idrætsundervisning og med lyst og evner til at arbejde med det brede idrætsbegreb. Gerne med erfaring i at undervise mennesker med psykisk udviklingshandicap eller andre særlige målgrupper.
- En kollega gerne med erfaring fra højskole og/eller efterskole.
- En fysisk og psykisk robust lærer med en positiv tilgang til hverdagens og arbejdslivets glæder og udfordringer.
- En idérig person, der vil og kan tage aktivt del i skolens fortsatte udvikling.
- En kollega der besidder tålmodighed, og som finder faglig interesse i elevgruppens forskellighed.
- Et menneske med grundlæggende ro, godt overblik og stor nysgerrighed, og som er initiativrig og samarbejdsorienteret.
Vi tilbyder:
- Et udfordrende job som idrætslærer på en idrætsskole i stadig udvikling, med en spændende og inspirerende elevgruppe. Et fagligt og relationelt ambitiøst miljø.
- En lille arbejdsplads med tæt teamsamarbejde i lærergruppen og deraf følgende gode muligheder for indflydelse på arbejdspladsen.
- Erfarne og engagerede kollegaer.
- Arbejdstid på fuld tid. Ansættelsen begynder 1. august 2025.
- Løn- og ansættelsesbetingelser ifølge overenskomst med Uddannelsesforbundet.
Ansøgningsfrist mandag den 9. juni 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 16. juni 2025. Søg stillingen via Jobindex.
For yderligere information henvises til Idrætsskolens hjemmeside www.idraetsskolen.net og Idrætsskolens facebookside; www.facebook.com/idraetsskolen
Forstander, Mads Henriksen, træffes telefonisk på hverdage, i uge 22 og 23, ml. kl. 11.00 og 12.00 på tlf.: 38 88 28 46.
Idrætsskolen - for voksne med udviklingshandicap er en selvejende undervisningsinstitution, beliggende i Grøndal Multi Center i København NV. Vi er et undervisningstilbud i dagtimerne for voksne mennesker med udviklingshandicap. Idrætsskolens grundide er gennem dagligt arbejde med, og undervisning i idræt at tilbyde mulighed for personlig udvikling indenfor 4 kerneområder: Det fysiske, psykiske, sociale og idrætskulturelle. Undervisningen tager udgangspunkt i empowerment og Tilpasset Idræt og Bevægelse. Idrætsskolen har ca. 50 elever og i alt 12 ansatte.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.