Kvist Industries A/S
Årre

Sustainability Specialist

Brænder du for bæredygtighed, compliance og muligheden for at drive reel forandring i møbelindustrien? Hos Kvist er bæredygtighed en strategisk prioritet, og vi leder lige nu efter dig, som kan hjælpe os med at løfte vores ambitiøse bæredygtighedsagenda.

Som vores Sustainability Specialist vil du få en vigtig rolle i at sikre en fortsat stærk position i marked baseret på kontinuerlig bæredygtig produktudvikling. Med afsæt i din høje faglighed vil du, sammen med resten af ESG-teamet, understøtte forretningen inden for dokumentation og compliance. Du vil få en vigtig opgave i at sikre, at vores kunders forespørgsler og anmodninger omhandlende bæredygtighed og compliance imødekommes positivt, kompetent og løsningsorienteret.

Jobbet favner bredt, og mere specifikt kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Håndtering af EU Ecolabel og Nordic Swan-ansøgninger
  • Udarbejdelse af ”customer product compliance packages” og besvarelse af forskellige bæredygtighedsrelaterede forespørgsler og spørgsmål
  • Ansvarlig for beregning af CO2-udledning
  • CO2-reduktion – herunder supportere salg/produktudvikling med ønsket om at indføre best practices på tværs af afdelinger, og for at tilpasse vores ambitioner med SBTi
  • Proceshåndtering for FSC-mærkning og deltagelse i daglige FSC-compliance tasks for vores danske fabrik – herunder forberedelser til audits
  • Deltagelse i relevante projekter (f.eks. LIFE FitforREACH, Zero Waste og andre kundedrevne projekter i forbindelse med EU Digital Product Passport (DPP))

Du bliver en del af et ESG-team bestående af tre, og du vil referere direkte til vores Group Sustainability and Business Development Manager. Du vil arbejde fra vores hovedkontor i Årre.

Passioneret ekspert

Vi søger dig, der ligesom os brænder for bæredygtighed og compliance, og som kan tilføre Kvist viden og erfaring. Vi forventer ikke, at du er ekspert i alle opgaver, men du skal være nysgerrig og have det drive, der skal til for at sætte sig ind i nye komplekse områder. Din baggrund er ikke afgørende – vigtigst er det, at du kommer med en faglig ballast, som gør, at du anerkendes som en dygtig og professionel samarbejdspartner både internt og eksternt. Har du erfaring fra produktionsvirksomhed, og kender du til træ- eller møbelindustrien, kan det være et plus. Vi tillægger det også værdi, hvis du kender til miljømærker som Nordic Swan, EU Ecolabel, FSC m.fl., og hvis du er vant til at arbejde med CO2-regnskab og CO2-strategier – ideelt set SBTi.

Ud over at have en faglig indsigt forstår du vigtigheden af gode samarbejdsrelationer både i og uden for organisationen. Det falder dig naturligt at tilpasse din kommunikation til dine omgivelser, hvilket gør dig i stand til at gøre komplekse emner forståelige og relaterbare.

Du er struktureret og metodisk i din opgavetilgang og med forståelse for detaljen. Du er initiativrig og handlekraftig med et ønske om at tage ejerskab for dine opgaver og for at bidrage til at styrke Kvists markeposition.

High-end møbelproducent med grøn agenda

Kvist Industries har i mere end 50 år spillet en væsentlig rolle i møbelbranchen. Vi har igennem årene udviklet os fra at være producent til at være en efterspurgt udviklingspartner, der deltager i kundernes forretningsudvikling fra produktidé til leverancen til den enkelte forbruger – her med ambitionen om at kombinere design, kvalitet og bæredygtighed. Virksomhedens kunder er førende skandinaviske møbelbrands.

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed, hvor bæredygtighed og compliance er en prioritet. Vores mål er at styrke den bæredygtige og cirkulærer økonomi ved at tilbyde FSC®-certificeret træ, genanvendelige materialer, miljømærkning, vandbaseret maling, flat-pack og meget mere til ikoniske møbeldesigns. Du får hos os mulighed for bæredygtig indflydelse – til gavn for både kunder, virksomhed og planeten.

Let’s make furniture together – interesseret?

Så send os dit CV, og beskriv, hvorfor det her er jobbet for dig. Du ansøger via knappen ”Ansøg”. Har du spørgsmål, ønsker at høre mere eller foretrækker du bare at sætte ord på din motivation over telefonen, så hold dig endelig ikke tilbage. Ane Bruhn fra Cokonnect kan kontaktes på 2064 4652 eller på ane@cokonnect.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.