TV MIDTVEST
Holstebro

Erfaren frontend-udvikler med flair for pro­jekt­le­del­se

TV MIDTVEST søger frontend-udvikler, der kan designe et ’state of the art’ mediehus anno 2025.

Legesygt mediehus har brug for en ny legekammerat, der har lyst og evner til at skabe helt nye oplevelser for midt- og vestjyske medieforbrugere.

Du skal have flair for projektledelse og så skal du kunne lide tårnhøje ambitioner.

Din hverdag vil veksle mellem konkrete udviklingsopgaver sammen med vores udviklerteam og projekthåndtering, som fx prioritering og planlægning af afdelingens opgaver, koordinering mellem ledelse og udviklere samt dialog med redaktører og journalister om nye tiltag og ønsker til vores hjemmeside og app.

  • Du kan lide at omsætte vores ikke-tekniske redaktionelle medarbejderes idéer og input til udviklersprog og du finder de mest brugervenlige løsninger - både for vores slutbrugere, men også vores redaktionelle medarbejdere.
  • Du er en erfaren koder, og sætter en ære i at levere stærke, effektive løsninger. Vores CMS er det Laravel-baserede Statamic CMS. Erfaring med PHP/Laravel er en fordel, men ikke et must.
  • Du er åben og kan lide at samarbejde - også med andre faggrupper end din egen.
  • Du kan lide at holde dig opdateret med i trends og udviklinger i vores statistikværktøjer og kan prioritere opgaver, som optimerer brugeroplevelse og øger fastholdelsen af vores besøgende.

Hvad er TV MIDTVEST for en arbejdsplads?

Du bliver en vigtig del af et mediehus med succes, store ambitioner og et skarpt fokus på digital udvikling.

Du tror det måske ikke, men et moderne mediehus som TV MIDTVEST har faktisk flere udviklere ansat. Du bliver en del af et større team, som er tekniske specialister i streaming, medieworkflows og webteknologier.

Et job hos TV MIDTVEST giver dig mulighed for at følge dine løsninger til dørs og for at justere og forbedre for at opnå bedst mulig performance. Noget, som man kun sjældent finder tid til, hos et klassisk webbureau.

Vi er et pulserende nyhedsmedie og en dynamisk arbejdsplads med mange spændende og varierende opgaver. Vores website tvmidtvest.dk har 17 mio. sidevisninger om måneden og er mange midt- og vestjyders foretrukne medie både på tv og web.

Vi er kendt for et højt ambitionsniveau og en uformel omgangstone, og du bliver en del af et stærkt mediehus med et fantastisk sammenhold.

Vi er en ud af i alt otte TV 2-regioner, som vi har et tæt udviklingssamarbejde med og vi har også et nært forhold til TV 2, som vi ofte samarbejder med.

Har du spørgsmål, så ring til teknologichef Martin Orvad på 40 16 84 46 eller skriv på maor@tvmidtvest.dk.

Lyder det, som noget for dig?

Så send en ansøgning og dit CV til os på job@tvmidtvest.dk senest den 6. juni 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig.