
Sælger/salgsingeniør søges til GRØN ENERGI-virksomhed
Aalborg CSP A/S arbejder med udvikling og levering af komplekse energisystemer til den grønne omstilling i Danmark såvel som internationalt.
Der er fart på den grønne omstilling af fjernvarme og industriel varme, og vi søger derfor en faglig kompetent sælger/salgsingeniør, som har lyst til at arbejde i en dynamisk virksomhed, hvor innovation og sparring er en naturlig del af hverdagen.
Aalborg CSP er førende inden for udvikling og levering af innovative, vedvarende energiløsninger til grøn omstilling af termiske løsninger og energilagring.
Med visionen Changing Energy er fokus rettet mod at udvikle og levere konkurrencedygtige grønne løsninger, og derigennem sikre omstillingen fra fossile brændsler til grønne energikilder.
Vi designer grønne løsninger og integrerede energisystemer baseret på varmepumper, sol og energilagring til fjernvarme, industrier og kraftværker rundt om i Danmark såvel som internationalt.
Vi søger aktuelt en sælger, som kan varetage salg af totalentreprise-projekter til vores kunder indenfor dansk fjernvarme og industri, hvor vi projekterer og leverer samlede energicentraler med særligt fokus på integration af energiproduktion fra varmepumper, spidslastkedler og energilagring.
Den ideelle kandidat har 5-10 års erfaring med projektering og teknisk salg af energianlæg og en teknisk uddannelsesmæssig baggrund som fx maskinmester, rørsmed eller ingeniør. Alternativt har kandidaten været driftsansvarlig på et varmeværk og eller været sælger af andre komponenter til kedel-/varmvandsanlæg.
Generelt vil erfaring inden for fjernvarmesektoren med projektering af energisystemer, herunder SRO-systemer og anlægsarbejder vægte højt, ligesom kendskab til myndighedsprocesser og godkendelser samt grundlæggende juridiske forhold være en fordel. Stillingens arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:
- Ansvarlig for kontakten til nye såvel som eksisterende kunder og være primus motor for dialogen med disse omkring den optimale løsning af vores teknologi og systemer for deres varmeværk eller varmesystemer.
- Ansvarlig for tilbuds- og licitationsarbejde i relation til løsninger med energi-producerende anlæg til fjernvarme med fx varmepumper, solvarme, damvarmelager, spidslast-kedler og andre energi-teknologier, der indgår i de termiske systemer.
- Bidragelse til generel udvikling af systemer, integrationsløsninger, værktøjer mv. ift. Aalborg CSP's tilbudsgivning og projektafvikling.
- Sparring med og understøttelse af øvrige funktioner i Aalborg CSP med ansvar for udvikling, projektering, beregning, projektingeniør-opgaver, supervision og idriftsættelse af anlæggene.
- Etablering af såvel formelle som uformelle relationer og netværk, som er værdifulde i forhold at nå salgsmålene.
Du er god til at holde overblikket og evner at begå dig i hele salgsprocessen fra første kundekontakt til den detaljerede projektering og kontraktforhandling. Du er ligeledes i stand til at tyde og forstå de problemstillinger, som driftschefer/operatører på varmeværkerne måtte stå overfor.
Desuden er du i stand til at gennemskue, hvordan vi bedst integrerer og udnytte del-strømme eller samkører anlæg med forskellige energikilder. Endelig elsker du at optimere og sammen med kunderne finde den optimale løsning til at levere en enkelt, billigt og driftssikkert anlæg til glæde for kunder og forbrugere.
Som person er du struktureret og har en målrettet tilgang til arbejdet, samtidig med at du er kundeorienteret. Du lægger vægt på kundens ønsker og behov og handler derefter, og du prioriterer kundetilfredshed højt. Du er desuden markedsorienteret og er opdateret på udviklingen i såvel marked som teknologi.
Du er i stand til at spotte muligheder i markedet for både nuværende og nye produkter/services og evner at tage en kalkuleret risiko for at opnå fordele for forretningen. Endelig lægger du vægt på teamwork og bidrager aktivt til et fælles resultat, også hvis et sådant teamwork vedrører et forhold, som ikke er af umiddelbar personlig interesse.
Du tilbydes en spændende stilling i en flad og dynamisk organisation, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor du med sikkerhed vil fortsætte din faglige udvikling gennem udfordrende og forskelligartede opgaver. Vi arbejder projektbaseret ud fra en veldefineret projektmodel med klart beskrevne processer og mål, og du bliver dermed en del af et velfungerende set-up, hvor det er muligt at fokusere på dine opgaver og den gode løsning.
Du vil indgå i et behageligt og kollegialt arbejdsmiljø med kompetente og imødekommende kollegaer. Løn og vilkår forhandles efter kvalifikationer og omfatter såvel attraktiv pensionsordning som sundhedsforsikring. Ligeledes er der adgang til kantineordning, ligesom selskabet har en aktiv personale- og kunstforening, som arrangerer spændende events.
Aalborg CSP har siden 1988 anvendt sin ekspertise inden for design og udvikling af kedler og komplekse systemer samt vedvarende energiteknologier og energilagring. Vi har således en indgående forståelse for individuelle energibehov, teknologi- og systemintegration samt optimering med nøglekompetencer som performance-modellering og systemdesign. Læs mere på www.aalborgcsp.dk.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, og du vil med på vores vækstrejse, ser vi frem til at høre fra dig. Skulle du have spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte vores CEO Svante Bundgaard på telefon 88 16 88 36.
Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt.
Venligst fremsend ansøgning og CV til job@aalborgcsp.com og markér mailen “Sælger/salgsingeniør”.
Bemærk at ansættelsessamtaler vil foregå løbende, hvorfor der til denne stilling ikke forekommer en ansøgningsfrist . Det er derfor vigtigt, at du søger stillingen hurtigst muligt for at komme i betragtning.
Læs mere om Aalborg CSP A/S på www.aalborgcsp.com