Vejle Kommune
Fredericia

Skole- og SFO-pædagog på Smidstrup-Skærup Skole

Har du gode relationskompetence, en anerkendende pædagogisk tilgang og er du vild med at samarbejde på kryds og tværs - så har vi et fantastisk job til dig! En stilling som pædagog med udviklende og understøttende funktion ind i undervisningen samt timer i vores dejlige SFO.

Om jobbet

Vi søger en pædagog, der brænder for børn og unges udvikling, trivsel og læring i skole og SFO. Arbejdet som skole- og SFO-pædagog på Smidstrup-Skærup Skole veksler mellem mange spændende og varierende opgaver og samarbejdsrelationer:

SKOLEN - I undervisningen er du med til at udvikle og understøtte et godt og mangfoldigt læringsmiljø for eleverne på mellemtrinnet. Det kan ske i klassen eller med elever på små hold, hvor der kan være fokus på faglige og/eller trivselsmæssige tiltag. Arbejdet sker på baggrund af handleplaner udarbejdet i samarbejde med lærerne i afdelingen.

SFO - Sammen med dygtige pædagogiske kolleger skaber du en aktiv og udviklende skolefritidsordning for børn i 6-12 årsalderen (SFO 1 og SFO 2), hvor mål- og indholdsbeskrivelsen sætter rammen for indholdet, og en fælles pædagogisk tilgang forbinder skole- og fritidsdel.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog gerne med erfaring fra skoleverdenen,
  • arbejder ud fra at alle børn og unge udvikler sig i fællesskaber og gør det bedste de kan,
  • er optaget af mangfoldige læringsmiljøer og at bringe børn i privilegerede positioner,
  • ser ressourcer og udviklingsmuligheder hos elever med særlige behov,
  • motiveres af at arbejde med at udvikle praksis i praksis og befinder dig godt i forandringsprocesser.

Om os

Smidstrup-Skærup Skole har 245 skønne elever fordelt på 0.-9. årgang, organiseret i tre afdelinger: Indskoling, mellemtrin og udskolingen. Der er en SFO med 100 børn og ungdomsklubben besøges af 20-30 unge to gange om ugen. Vi har til huse i en flot stor skole med gode faciliteter og masser af uderum.

Skole ligger centralt og let tilgængelig - ca. 15 min. kørsel fra både Vejle, Fredericia og Kolding.

Det er vigtigt for os, at flest mulige børn har en hverdag sammen i deres lokale skole. Vi er bevidste om børnenes forskellige forudsætninger og kompetencer, og arbejder målrettet på at skabe mangfoldige læringsmiljøer, hvor det enkelte barn lærer og udvikler sig sammen med de andre børn i det lokale fællesskab. Det gælder også de børn og unge, der i kortere eller længere tid har behov for noget ekstra for at kunne lykkes. Vores kerneopgave er at skabe læring, trivsel og dannelse for alle børn og unge på Smidstrup-Skærup Skole.

Vi lykkes med vores opgaver gennem et stærkt og forpligtende samarbejde mellem lærerne og pædagogerne, og vi udvikler os i rammerne af professionelle læringsfællesskaber, som kvalificerer den pædagogiske praksis gennem fælles refleksioner og prøvehandlinger.

Vi tilbyder dig

En indholdsrig stilling som pædagog i skoledelen og fritidsdelen, hvor du arbejder med alle aspekter af børnenes skoledag, og er med til at forme skolens pædagogiske tilgang de kommende år.

Vi er en udviklingsorienteret skole og SFO med et dedikeret og engageret personale, der arbejder målrettet med kerneopgaven. Hos os fylder samarbejde meget, fordi det styrker løsningen af vores opgaver.

Ledelsen er dialogsøgende, støttende og tæt på personalet i en fælles skoledag, og brænder for pædagogisk ledelse og udvikling. Som arbejdsplads har vi en fri og humoristisk tilgang til hverdagen, og alle hjælper hinanden på kryds og tværs. Desuden har vi en engageret og positiv forældrekreds og skolebestyrelse i et aktivt lokalsamfund.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. august 2025.

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og send den så vi har den senest onsdag den 11. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 25.

Har du lyst til at vide mere?

Kontakt gerne skoleleder Martin Bredthauer på tlf. 6130 4220 eller mail mbhau@vejle.dk.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.