
Customer Care Assistant - intern salgsmedarbejder
Vi søger en engageret og struktureret intern salgsmedarbejder til vores Customer Care team. Du vil spille en central rolle i ordreindlægning og koordinering, både internt med produktion og planlægning samt eksternt med vores kunder. Du vil endvidere deltage i diverse marketing-opgaver.
Arbejdsopgaver
- Modtage og behandle kundeordrer
- Koordinere med produktion og planlægning for at sikre rettidig levering
- Vedligeholde og opdatere kundedata i vores systemer
- Håndtere kundeservicehenvendelser og sikre høj kundetilfredshed
- Samarbejde med salgsteamet for at optimere kundeoplevelsen
- Lægge opslag på LinkedIn og hjemmesiden og deltage i udarbejdelsen heraf
Kvalifikationer:
- Erfaring med ordrebehandling og kundeservice
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Struktureret, omhyggelig og detaljeorienteret tilgang til arbejdsopgaver
- Erfaring med og flair for brugen af ERP-systemer, MS Office pakken og Axapta er en fordel.
- Flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt er et krav. Dertil gerne tysk
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en spændende virksomhed, hvis kernekompetence er centreret om konstruktion og fremstilling af produkter i pulvermetal.
- Et engageret og støttende arbejdsmiljø i en energisk salgsafdeling, hvor man hjælper hinanden
- Ansvar for egen kundeportefølje
- Frihed under ansvar, hvor du selv er med til at planlægge din arbejdsdag og hvor dine idéer bliver hørt
- Gode ansættelsesvilkår
Om os:
FJ Industries A/S producerer og leverer specielle stål- og pulvermetal komponenter til en række primært europæiske store virksomheder, som underleverandør.
FJ Industries A/S har 200 ansatte i henholdsvis Danmark, Sverige og Kina der arbejder på at finde løsninger sammen med vores kunder.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Customer Care Managger Berit Rosendahl på telefon 30 90 12 13 eller mail br@fji.dk.
Læs mere om FJ Industries på www.fji.dk eller på LinkedIn.
Ansøgningsfrist
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så vent ikke med at sende din ansøgning og CV.
Vi holder samtaler løbende og ansætter med tiltrædelse hurtigst muligt, når vi finder den rette kandidat.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.