
Selvstændig sygeplejerske til mindre praksis søges
Vi søger en erfaren og selvstændig sygeplejerske med lyst og mod på at være den primære tovholder for vores patienter med kroniske diagnoser.
Vi er en lille praksis med to læger, en sekretær og et hold medicinstuderende. Klinikken er beliggende i et lægehus med to andre praksisser, og vi deler laborant, pauser og sociale arrangementer.
Vi har brug for en mødestabil sygeplejerske, der kan indgå i et team, hvor der arbejdes selvstændigt med afgrænsede ansvarsområder – selvfølgelig med mulighed for supervision. Der kan desuden forekomme andre opgaver efter behov, f.eks. telefonvisitation, hjælp med klargøring til formiddagspause m.v.
Vi tilbyder en stilling i en lille enhed, hvor vi kender hinanden og vores patienter godt, virkelig er familiens læge gennem livet og er afhængige af, at vi alle møder glade og veloplagte på arbejde. Der er gode muligheder for at definere sygeplejerskerollen i samarbejde med os og få indflydelse på arbejdsopgaver, struktur og ansvarsområder.
Vi forestiller os en arbejdstid på 25-30 timer om ugen, fordelt på 4-5 dage efter individuelt ønske. Ferie planlægges i samarbejde med sekretæren. Løn efter overenskomst.
Opstart 1. august eller efter nærmere aftale – afhængigt af sommerferieønsker.
Lyder dette som jobbet for dig? Send din ansøgning og dit CV senest tirsdag d. 10.06.2025.
Samtaler afholdes d. 18. juni. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikken på 6988 0044.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.