
Økonomi- og regnskabsmedarbejder… med erfaring og overblik
Vil du være en del af en fantastisk vækstrejse i en yderst spændende og innovativ virksomhed, så er det nu du skal slå til.
ProTreatment er en af Danmarks største og mest anerkendte fysioterapiklinikker med mere end 22 klinikker og omkring 250 medarbejdere fordelt rundt i landet.
Virksomheden har opnået sin store succes takket være et unikt behandlingskoncept og tusindvis af succesfulde behandlinger af kontormedarbejdere, vederlagsfrie patienter, motionister og elitesportsudøvere.
Du vil indgå i et mindre økonomi - og administrationsteam, som er supportfunktion for alle klinikker i dagligdagen og løser dermed alle koncernopgaver og du vil således blive en væsentlig nøglemedarbejder, hvor der er stor frihedsgrad, og ikke mindst masser af udviklingsmuligheder i såvel jobbet, men også i opgaver på tværs af organisationen.
Kulturen er meget uformel og udover en daglig reference til CFO, vil du også få tæt samarbejde med den øvrige ledelse og øvrige kollegaer på hovedkontoret og samtidig være meget tæt på driften.
Det erfarne økonomiske omdrejningspunkt
Til nyoprettet stilling søger vi derfor en kollega på fuld tid, med stor erfaring med regnskab og bogholderi, der vil blive et økonomisk omdrejningspunkt i en virksomhed med mange selskaber og lokationer. Vi søger en kollega, som er vild med den daglige drift i et bogholderi, som kan skabe overblik og som har lysten og erfaringen til at kaste sig over følgende opgaver og ansvarsområder:
- Kontering, bogføring og betalinger
- Månedsafslutning, periodiseringer, afstemninger og interne kontroller
- Forberedelse af regnskabsmateriale til revisor i forbindelse med årsregnskab
- Udviklingsopgaver som fx optimering af forretningsgange og digitalisering
- Generelle administrations-, regnskabs- og ad hoc-opgaver
- Lønkørsel (området er på nuværende tidspunkt ikke en del af jobbet, men vil komme det inden for kort tid, og derfor vil du være den primære kompetence på dette område)
Flere af ovenstående opgaver deles med kollegaer.
Det kommer til at fungere bedst
Hvis du som vores nye erfarne kollega er en udpræget holdspiller, som altid har fokus på at arbejde sammen for det bedste resultat og som er fleksibel, når det gælder.
Du arbejder struktureret og er god til at planlægge og prioritere. Du er grundig og detaljeorienteret samtidig med, at du er serviceminded, imødekommende og hjælpsom af natur. Du er desuden positivt indstillet med godt humør, for det er en væsentlig del af den kultur der hersker i hele organisationen.
Og så er det klart en fordel, hvis du har erfaring med e-conomic.
Vi tilbyder
- Attraktiv løn efter kvalifikationer
- Stor frihedsgrad
- Store muligheder for at tilrettelægge arbejdsdagen
- Godt arbejdsmiljø
- Gode og engagerede kollegaer
Hvor?
Stillingen er i Dragør, hvor vi har vores hovedkontor.
Sådan søger du jobbet
Har du øvrige spørgsmål kan du kontakte Jan Jessen fra konsulentvirksomheden Training Gallery der bistår med rekrutteringen på 40180491 eller jj@traininggallery.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.