
Product Owner med menneskelig indsigt og teknisk overblik
Vil du være med til at bidrage til digitalisering og samarbejde på tværs af forsikringsbranchen og dens samarbejdspartnere? Er du god til at omsætte en strategi til klare mål og opgaver, og har du rygsækken fyldt med gode værktøjer til at planlægge IT-udvikling med mennesker i centrum?
Så skal du læse med her. Vi leder nemlig efter en ny kollega til en nyoprettet stilling som Product Owner, der kan hjælpe med at holde overblikket over vores mange, gode ideer og sørge for en stabil og værdiskabende leverance til vores kunder. Vores ambition er at være forsikringsbranchens foretrukne it-udviklingspartner, og vi har brug for dig til at gøre ambitionen til virkelighed.
Arbejdsopgaverne…
Vi er en organisation, der udvikler digitale løsninger til forsikringsbranchen både i form af konsulentydelser til den enkelte kunde, men også gennem vores egne SaaS-produkter. Du vil blive en del af vores Produkt og IT-team, der udvikler og vedligeholder vores produkter, men du skal også arbejde tæt sammen med vores øvrige erfarne specialister på tværs af organisationen om at levere rettidige løsninger i høj kvalitet til vores kunder.
Stillingen er nyoprettet, og vi forestiller os derfor, at du er god til at skabe og implementere effektive udviklingsprocesser. Vi arbejder agilt, og den nye stilling er central for vores prioritering og planlægning, og det er derfor vigtigt, at du har erfaring med at sætte retning og holde overblikket i en travl hverdag.
Du vil have mange opgaver, men de vigtigste er:
- At der er klarhed om vores opgaver og leverancer – samt at alle kender planen
- At sikre en prioriteret og klargjort backlog til udviklingsteamet
- At drive beskrivelser af alle opgaver til backloggen i samarbejde med chefarkitekten og vores kundeleads
- At facilitere dialoger om produktopgaver og prioritering både i det agile team og på tværs af organisationen
- At sikre, at alle opgaver i det agile team løses inden for de sikkerheds- og compliance-mæssige rammer
Hvem er du…
Som person er du proaktiv og kan omsætte strategi til mening og handling. Du skal kunne drive dine egne opgaver og men også være fokuseret på at opnå løsninger gennem samarbejde. Vi forestiller os, at du kan nikke genkendende til følgende kvalifikationer:
- Struktureret med blik for at skabe effektive, agile processer med fokus på ”den rigtige” leverance
- Relations- og tillidsskabende – du vægter en positiv dialog med respekt for alle synspunkter højt
- Retningssættende - du har erfaring med at gå foran og vise retning gennem uformel ledelse
- Dygtig kommunikator – du kan levere klare budskaber på både dansk og engelsk (i skrift og tale)
- Dyb forståelse for agil softwareudvikling i en SaaS-kontekst og evt. kendskab til Jira og GitHub
- Hvis du har kendskab til skadeforsikring, og måske endda har arbejdet som PO i forsikringsbranchen er det et kæmpe plus.
Vi tilbyder…
Et nyoprettet job med masser af mulighed for at præge retning og processer, og et tæt samarbejde på tværs af organisationen. Desuden får du kollegaer, der værdsætter samarbejde og altid er klar til at hjælpe.
Vi er en vækstvirksomhed med højt til loftet og fokus på udvikling og sparring. Vi tror på, at mennesker trives bedst med frihed under ansvar og en individuel tilgang til udvikling. Det betyder, at du selv er med til at bestemme, hvor dit potentiale skal bringe dig hen. Vi lover at bakke dig op med sparring, kompetenceudvikling og spændende opgaver. At vi også har en god kantineordning, en ongoing turnering i bordfodbold, brætspilsaftener og mange andre sociale arrangementer ser vi kun som et ekstra plus.
Vores kultur er præget af højt kundefokus og professionalisme – og som medarbejder bliver du involveret i virksomhedens udvikling og retning. Vi har en flad organisation, hvor dine ideer bliver værdsat, og vi hurtigt kan omsætte beslutninger til handling.
Ansøgning
Arbejdssted: Vesterbro
Starttidspunkt: 1.8. – samtaler forventes afholdt i juni måned
Ansøgningsfrist: 26. maj, men vi læser ansøgningerne løbende, så vent ikke for længe.
Ansøgningen sendes til: info@process-factory.dk
Har du spørgsmål?
Kontakt Søren Pauli
Mobil: 30 37 82 99
Lidt om Process Factory
Process Factory er en it-udviklingspartner og et konsulenthus, der er ekspert i integrationer til det danske landelag, har stærke forretningskompetencer, og forstår forsikringsbranchen indefra – en kombination der ikke findes nogen andre steder.
Vores konsulenter er dygtige til alt det tekniske, men først og fremmest er vi som team dygtige til at møde kundernes forretningsmæssige og tekniske behov, samt skabe værdi gennem et agilt, fleksibelt og tillidsfuldt samarbejde. Det skaber et stærkt fundament for vores rådgivning, leverancer og support.
Vores team består af passionerede mennesker med forskellige baggrunde, der hver især styrker holdet på deres måde. Et hold der siden 2007 har været med til at optimere den danske forsikringsbranche. I 2020 blev vi kåret som Børsens Gazelle, og vi er siden fortsat på vores vækstrejse.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.