
Barselsvikariat - Dansklærer søges (30 timer/uge)
Vi søger en dansklærer til et barselsvikariat gerne med kompetencer inden for ordblindeområdet. Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer ugentligt og indeholder både danskundervisning og en særlig indsats for vores elever med en ordblindediagnose.
Den forberedende grunduddannelse (FGU) er hovedvejen for dem, der ikke tager den lige vej i uddannelsessystemet. FGU’en er også den primære vej for unge, der har brug for en forberedende indsats for at opnå fast tilknytning til job eller uddannelse. Vi understøtter elevernes faglige, personlige og sociale udvikling samt deres trivsel. Vi tror på, at alle fortjener et liv med mulighed for at træffe egne valg, og vi ønsker at støtte vores elever i at blive selvstændige individer og hjælpe dem med at mestre deres eget liv og tage aktivt medborgerskab.
Vores løfter til eleverne
Vi har, som led i udviklingen af et pædagogisk didaktisk grundlag formuleret løfter til vores elever, som alle medarbejdere arbejder for at indfri. De lyder, som følger:
- Jeg lover at møde dig med et smil hver dag og gøre, hvad jeg kan, for at din skoledag bliver både sjov og lærerig.
- Jeg lover at viske tavlen ren hver dag og lægge de dårlige valg, du og jeg traf i går, bag mig.
- Jeg lover at gøre, hvad jeg kan, for at din tid på FGU bliver din bedste skoletid.
- Jeg lover, at jeg aldrig vil opgive at hjælpe dig med at blive den bedste udgave af dig selv.
- Jeg lover, at jeg vil støtte dig i at nå de mål, du sætter dig og opnå succes i eget liv.
Det er vigtigt for os, at du kan se dig selv i ovenstående løfter, og at du har lyst til at arbejde med den tilgang til eleverne, der ligger til grund for løfterne. Din opgave bliver loyalt at bistå dem og bidrage aktivt i arbejdet med at implementere dem.
Om stillingen
Du skal kunne tilrettelægge og gennemføre motiverende og differentieret danskundervisning – og samtidig være en vigtig ressource for elever med ordblindediagnose. En del af stillingen består i at afholde instruktionstimer, hvor du introducerer og vejleder vores ordblinde elever i brugen af kompenserende IT, særligt App Writer.
Vi søger dig, der:
- kan undervise i dansk og enten anvende App Writer eller sætte sig ind i programmet og undervise vores ordblinde elever i brugen af det
- er god til at samarbejde med kolleger og bidrage til et inkluderende læringsmiljø
- har lyst til at indgå i et stærkt team med fokus på fællesskab, trivsel og udvikling
Vi tilbyder:
- En stilling på 30 timer ugentligt
- En spændende kombination af undervisning og instruktionstimer
- Et tæt teamsamarbejde
- Et stærkt og inkluderende undervisningsmiljø
- Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
Ansøgning og tiltrædelse
Send din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse senest torsdag den 20. juni 2025 kl. 12.00. Samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse 1. august 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn aftales på basis af overenskomst med relevant faglig organisation samt på basis af baggrund og erfaring.
Der er tale om en tværgående stilling, hvor opgavevaretagelsen forventes at ske i hele institutionens dækningsområde i Køge, Ringsted, Faxe, Stevns og Sorø. Du skal derfor være fleksibel indstillet på at være fysisk til stede på institutionens tre skoler løbende alt afhængig af, hvor vi har elever tilknyttet med størst behov:
FGU-skolen i Køge
Klemmenstrupvej 25
4600 Køge
FGU-skolen i Ringsted
Ahorn Allé 48B
4100 Ringsted
FGU-skolen i Faxe
Præstøvej 11 A+B
4640 Faxe
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Maja Larsen på mail: ml@fgu4you.dk eller på tlf. 6128 0584.
Du kan læse mere om FGU Midt- og Østsjælland på vores hjemmeside: www.fgu4you.dk
FGU Midt- og Østsjælland opfatter forskellighed som en styrke og opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.
FGU Midt- og Østsjælland er en uddannelsesinstitution med skoler i Køge, Ringsted og Faxe. Vores formål er at løfte uddannelsesniveauet i kommunerne Køge, Ringsted, Faxe, Stevns og Sorø for alle unge under 25 år. Vi forventer 355 årselever og 55 medarbejdere.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.