Vejle Kommune
Vejle Øst

Lærer til mellemtrinnet til Kirkebakkeskolen

Vi har en 4. årgang som har brug for en dygtig matematik, håndværk & design, musik og gerne engelsklærer, da deres nuværende dygtige lærer skal på barsel. Vi har dog tilgang af elever og derfor slår vi stillingen op som en fast stilling.

Børnene ønsker sig en lærer, som er interesseret i dem, en som kan være sjov, kan være alvorlig og en som brænder for at udvikle børnenes talenter. Og vores fantastiske team 4, ønsker sig en kompetent kollega, som de kan lave mega god undervisning sammen med.

Om jobbet

Vi vægter selvfølgelig fagligheden og den rette kombination højt, men er også villige til at strække os langt for den rigtige lærer, der lige kan passe ind på vores fantastiske skole. Vi ved at, vi engagerer os i alle nye ansatte med hjælp, støtte, mentorordning mv.

Om os

På Kirkebakkeskolen sigter vi mod stjernerne. Vi er stolte af vores faglighed og vi værdsætter hårdt arbejde og vedholdenhed. Det er vigtigt, vi gør os umage og står på tæer for at kunne nå helt til toppen. Men samtidig insisterer vi på at have modet til at turde fejle. Det er her, når vi vælger de udfordrende veje, at læreprocessen kører på højeste blus. Når blot vi tør, og det gør vi – sammen - i vores stærke fællesskaber. Vi ser det som vores fornemste opgave at sende hele mennesker afsted herfra med et boblende overskud, så de kan indgå i nye fællesskaber, sætte kursen mod nye horisonter og gøre en verden af forskel for sig selv og andre. På Kirkebakkeskolen udvikler vi talent sammen. Vi er altid optaget af at udvikle didaktikken og kommende år arbejder vi med co-teaching, co- planning og at finde balancen mellem det digitale og analoge.

Vi forventer af dig

Vi lægger vægt på, at du har en inkluderende og anerkendende tilgang i din lærerpraksis, og at du har lyst til at arbejde i tæt fællesskab med de øvrige teammedlemmer – både i fælles forberedelse og ved at dele din undervisningspraksis.
Vi tilbyder digVi indgår i selvstyrende årgangsteams og her er ansvar og kompetencer uddelegeret i videst muligt omfang. Vi arbejder med fagudvalg, hvor vi sammen udvikler fagene og sparer med hinanden. Alle medarbejdere på Kirkebakkeskolen tilbydes en Mac-computer/PC og har adgang til faste forberedelsesfaciliteter og som nyansat vil du få tildelt en mentor.

Vi har en velfungerende personaleforening, hvor der ofte bliver taget initiativ til forskellige sociale arrangementer. Og i vores kantine bliver der hver dag lavet dejlig hjemmelavet mad, som både elever og personale kan købe til gode priser.

Kirkebakkeskolen er en afdelingsopdelt skole med i alt ca. 770 elever og ca. 70 pædagogiske medarbejdere. Der er tilknyttet en SFO med ca. 300 børn.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2025.

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning som skal sendes til os senest 9. juni 2025. Vi forventer at holde samtaler den 11. juni 2025.

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte skolens kontor på telefon på tlf. 7681 3920 eller skolens leder Henrik på mail hhaun@vejle.dk. Du kan også søge information på skolens hjemmeside.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.