Citydoctors I/S
København V
Panorama Consult recruiting on behalf of Citydoctors I/S

Effektiv sekretær med gode administrative kompetencer søges til almen praksis

Citydoctors er en større kompagniskabspraksis med 4 faste læger og ca. 6500 patienter med klinik i nye, lyse og moderne lokaler beliggende tæt på Vesterport station. Ud over et godt fysisk arbejdsmiljø så er der også et godt fællesskab med en god og positiv stemning. Det fysiske arbejdsmiljø er bl.a. et sekretariat, hvor der både er et for- og bagsekretariat, så der er mulighed for at arbejde uforstyrret med administrative opgaver.

Hvis du har erfaring som lægesekretær, og du trives med en hverdag, hvor du er god til at visitere og møde mange mennesker både i det personlige møde og pr. telefon, så kan denne stilling være noget for dig. Det er desuden væsentligt, at du er effektiv og arbejder med et godt overblik samt har en systematisk og struktureret tilgang i arbejdet med de administrative opgaver.

Du kommer til at arbejde et sted, hvor tempoet er højt og imødekommenheden stor.

Ud over de 4 læger, uddannelseslæger og medicinstuderende, så er der en sygeplejerske og to sekretærer, hvor du vil blive den ene af de to.

Dine opgaver er selvstændig varetagelse af følgende:

  • Telefonvisitation og booking af tider.
  • Modtagelse af henvendelser ved skranken.
  • Kalenderstyring og arbejde i IT-systemet winPLC.
  • Medicinhåndtering i form af receptfornyelse og kontakt til apotek.
  • Administrative opgaver f.eks. indkaldelse til årskontroller, sende attester, indhente epikriser, indkøb af varer, betaling af regninger m.m.

Dine faglige kompetencer:

  • Erfaring som lægesekretær fra almen praksis vil blive foretrukket.
  • Gode IT- og administrative kompetencer.
  • Gode engelskkundskaber da samtaler på engelsk forekommer.

Dine personlige kompetencer:

  • Du arbejder selvstændigt og trives med at tale med og hjælpe pr. telefon og i det personlige møde.
  • Du tager gerne ansvar samt arbejder systematisk og struktureret.
  • Du er effektiv og får afsluttet samt fulgt op på dine opgaver.
  • Du er god til at kommunikere og samarbejde, hvilket betyder at du har fokus på at yde en god service overfor både patienter og kolleger samt hjælper til, hvor der er behov for det.

Citydoctors kan tilbyde:

En arbejdsplads hvor der er et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med fokus på den gode stemning samt fleksibilitet begge veje og hvor værdier som respekt og ordentlighed er væsentlige. I det hele taget et godt socialt fællesskab med fælles frokost og sociale arrangementer samt gode muligheder for udvikling og sparring.

Gode arbejdstider i dagtimerne ca. 28-37 timer pr. uge.

Løn efter overenskomst og kvalifikationer. Se eventuelt https://citydoctors.dk

Hvis stillingen har din interesse, og du ønsker at komme i betragtning til jobbet så send dit cv og din ansøgning til Lise Elkjær på lej@panoramaconsult.dk

Panorama Consult varetager rekrutteringsprocessen og alle ansøgninger til eller henvendelser om stillingen bedes sendt hertil. Bemærk at vi indkalder løbende kvalificerede kandidater til samtale, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi har samtidig tid til at vente på den rigtige. Vent således ikke med at søge, da der ikke er en ansøgningsfrist.

Vi glæder os til at høre fra dig.