Albertslund Kommune
Albertslund

Herstedvester Skole søger lærere med stærk faglighed og blik for fællesskabet

Er du lærer med lyst til mere – og hvor græsset er grønnere, mod på en arbejdsplads, hvor ambitioner og virkelighed følges ad?

Albertslund er en lille grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs på områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi lærere– Indskoling & Udskoling – Matematik, samt en lærer til vores modtagelsesklasser.

På Herstedvester Skole tror vi på, at børn lærer bedst i fællesskaber – med tydelige voksne, meningsfuld undervisning og realistiske forventninger. Nogle af vores elever elsker matematik – andre kæmper med det. Nogle har brug for faste rammer – andre for fleksibilitet og ro. Hos os møder du hele paletten – og en arbejdsplads med styr på retning og drift, så du kan fokusere på det, du er bedst til: undervisning, samarbejde og relationer.

Vi har brug for dygtige lærere til både indskolingen (1. årgang), overbygningen (5.-9. årgang) og vores modtagelsesklasser. Du skal kunne undervise i matematik – og har du kompetencer i fx naturfag, DSA, specialpædagogik eller erfaring med inkluderende indsatser, er det et ekstra plus.

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet lærer og har stærke faglige og didaktiske kompetencer i matematik (og gerne naturfag)
  • Er uddannet lærer og har stærke faglige og didaktiske kompetencer i DSA
  • Er optaget af fællesskaber, relationer og inklusion – og tør tage ansvar for det sværeste
  • Kan lede en klasse med tydelighed og varme
  • Er nysgerrig på egen og andres praksis – og ved, at godt samarbejde kræver noget af os alle
  • Vil være en del af et fagligt og socialt team, hvor vi både arbejder tæt og griner sammen
  • Ønsker at være med til at forme en skole i bevægelse – med ambitioner, selvindsigt og mod til at prioritere

Vi tilbyder:

  • En skole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd – ikke kun som strategi, men som konkret praksis i dagligdagen
  • En hverdag med strukturer og rammer, så du kan lykkes i din rolle
  • Årgangs- og fagteamsamarbejde, hvor vi samarbejder om både undervisning, relationer og forældrekontakt mm.
  • En mangfoldig elevgruppe og engagerede forældre – der både bakker op og stiller krav
  • Mulighed for opgaver i vores mellemformer, hvis du brænder for at gøre en forskel for børn med særlige behov og har erfaringer med det
  • En arbejdsplads, hvor ordentlighed, tydelighed og ansvarlighed er afgørende værdier
  • En ledelse, der er tæt på, bakker op og prioriterer undervisningens kvalitet

Om skolen

Herstedvester Skole er en almen folkeskole i Albertslund med ca. 830 elever og 100 medarbejdere. Vi har både modtageklasser, gruppeordning (specialklasser) og et nytoprettet Dagbehandlings- og Specialundervisningstilbud.

Vi arbejder strategisk med Faglighed × Trivsel = Attraktiv Skole. Vi har høje forventninger til hinanden, men er også bevidste om at ingen er i mål, før alle er i mål, og hjælper hinanden for at lykkes. Vi ved, at det er i relationerne og samarbejdet, læring og udvikling starter.

Vi er ikke perfekte – men vi gør os umage, har en tydelig retning og arbejder målrettet på at være en skole, hvor både elever og medarbejdere trives og udvikler sig.

Er du nysgerrig?

Græsset er ikke nødvendigvis grønnere – men det er anderledes her.
Hos os får du faglighed med retning, kolleger der vil noget – og børn, der har brug for netop dig. Du behøver ikke sende en ansøgning for at tage den første kontakt.
Ring og kig forbi til en uforpligtende samtale og rundvisning. Vi fortæller gerne mere.

Yasar Cakmak på tlf. 40302404 – skoleleder

Morten Pærregaard på tlf. 26246405 – souschef og Indskolingsleder

Trine Wulff på tlf. 21284002 – afdelingsleder for Overbygningen

Gitte Hildebrandt Mikkelsen - afdelingsleder for Modtagelsesklasserne på tlf. 20963081

Praktisk:

Ansøgningsfrist: Den 28. maj 2025

Tiltrædelse: Den 1. august 2025 eller gerne før

Samtaler: Primo juni

Ansøgning: Send ansøgning, CV og eksamensbevis mm.

Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst

Børne- og straffeattest: Indhentes før ansættelse. Ansættelsen er betinget af, at der kan fremvises tilfredsstillende børne- og straffeattester.

Løn- og ansættelsesvilkår og frister

Herstedvester Skole, Herstedvestervej 44-46, Albertslund

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.


Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.