Tjellesen Max Jenne A/S
Vejle

Driftstekniker til Team Teknik & Anlæg

Vil du være en del af et fantastisk team, der står for drift og vedligeholdelse på vores to sites i henholdsvis Vejle og Tåstrup?

Vi søger en teknisk anlagt driftstekniker til vores afdeling i Vejle, som har en relevant uddannelse inden for el, automatik eller mekanik. Vi søger en person, der kan sikre den fortsatte succes med vedligehold af vores bygninger og udstyr. Du vil referere til vores Teamleder for Teknik & Anlæg, som fysisk befinder sig i Taastrup. Du får et tæt, dagligt samarbejde om driften med Afdelingschefen for lageret i Vejle.

Jobbet

Du bliver medansvarlig for den daglige drift af vores bygninger og anlæg samt vores conveyor-system til pluk og pak. Du sikrer, at alle kvalitetskrav overholdes for dine ansvarsområder. Du er en aktiv del af at få den daglige drift afviklet ved hurtigt og effektivt at løse de udfordringer, der kan opstå i løbet af en arbejdsdag. Stillingen indebærer stor kontaktflade både internt og eksternt.

Dit arbejdssted er vores lager i Vejle og stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden er fortrinsvis placeret fra kl. 08-16, men vi forventer fleksibilitet i forhold til driften, når det er nødvendigt.

Du vil få rig mulighed for sparring med de andre kolleger på Sjælland og jævnlige besøg af Teamleder for Teknik & Anlæg.

Arbejdsopgaver

  • Medansvarlig for og deltage i vedligehold af bygninger herunder ventilation, alarmer m.v.
  • Medansvarlig for og deltage i vedligehold af udstyr herunder nødstrømsgeneratorer, trucks m.v.
  • Medansvarlig for daglig drift, vedligehold og rengøring af automatisk udstyr, såsom conveyer baner, printer, strapper og div.
  • Temperaturovervågning af bygninger og temperaturstyret transport. Herunder kalibrering af loggere, udskiftning af loggere og sikre opfyldelse af gældende kvalitetskrav.
  • Medansvarlig for at lager og omgivelser fremstår pænt og ryddeligt.
  • Indgå i den daglige drift og varetage hverdagens mangeartede opgaver.
  • Ad hoc-projekter.

Som person er du:

  • Struktureret, ansvarsbevidst, mødestabil og klar til selv at bruge hænderne til at løse opgaverne.
  • Punktlig og fleksibel.
  • Udstyret med en solid teknisk forståelse og en god ordenssans.
  • God til at samarbejde på tværs af organisationen.
  • Ansvarlig, engageret og med en målrettet og systematisk tilgang til dine opgaver.
  • Selvstændigt arbejdende og god til at spotte og implementere mulige optimeringer.
  • I stand til at kommunikere klart og positivt.

Du har en faglig teknisk baggrund, har hænderne skruet rigtigt på og har god forståelse for mekaniske reparationer og løsning af mindre IT-opgaver. Til denne stilling kræves flydende dansk i skrift og tale samt teknisk engelsk i minimum tale.

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og udfordrende job
  • Efteruddannelse, oplæring, træning efter behov
  • Løn efter kvalifikationer og god pensionsordning
  • En arbejdsom kultur, som tænker kunderne først i alle aspekter
  • En logistikorganisation, der har fokus på teknologi og moderne logistiske løsninger
  • Gode kolleger og godt arbejdsmiljø

Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2025, men vi venter gerne på den rette.

Om rekrutteringsprocessen

Er du interesseret i udfordringen, så send os din ansøgning og CV via QuickApply-knappen "Ansøg". Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og vil løbende indkalde relevante kandidater til samtale, så send din ansøgning snarest muligt.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael Stålhammar, Teamleder Teknik og Anlæg på tlf. 8111 0987.

Du kan læse mere om os på www.tmj.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.