Vi søger en medarbejder til et årsvikariat i perioden 1. juli 2025 til 30. juni 2026.

Ansættelse sker på deltid med 10 timer pr. uge.

Tiltrædelse 1. juli 2025.

Opgaver:

Jobbet er en kontorfunktion i samarbejde med vores kordegn med ekspedition af henvendelser fra sognets borgere og om muligt kirkebogsføring.

  • Pasning af kirkekontoret på kordegnens ugentlige fridag og andet fravær.
  • Eventuelt personregistrering.
  • Betjening af menighedsrådet, herunder at fungere som referent ved menighedsrådets møder, som finder sted en gang om måneden.
  • Varetagelse af henvendelser om kirkelige handlinger/anliggender.
  • Kommunikationsopgaver, herunder vedligeholdelse af sognets hjemmeside og facebookside, udsendelse af nyhedsbreve og fremstilling af opslag/plakater om kommende arrangementer.
  • Redigering/opsætning af kirkebladet, som udkommer 3 gange om året.

Der er et tæt samarbejde med kirkens præster og øvrige personale, samt menighedsrådet.

Om os:

Ellevang Sogn er en del af Aarhus Nordre Provsti, og der bor cirka 11.000 i sognet.

Sognet har 3 præster, en fuldtids- og en deltidsansat kirketjener, en fuldtids- og en deltidsansat kordegn og en organist.

Du kan læse om sognet på vores hjemmeside www.ellevangkirke.dk

Det formelle

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet / CO 10 og organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis, kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Er du pt. ansat som kordegn på tjenestemandsvilkår, bevarer du din tjenestemandsstatus ved ansættelse ved os.

Der indhentes børneattest og der er 3 måneders prøvetid.

Årslønnen aftales indenfor løngruppe 1 med indplacering på intervallet 323.233 – 379.799 kr. Der ydes et OK-tillæg på 3.366 kr. årligt. Der er knyttet en pensionsordning til stillingen med et arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 18,4%.

Løndelene er oplyst i nutidskr. årligt svarende til en fuldtidsstilling. Lønnen udbetales forholdsmæssigt med 10/37. Lønindplacering finder sted ved forhandling mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Vil du høre mere?

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at rette henvendelse til menighedsrådets kontaktperson, Kirsten Fode på 4018 1075.

Send din ansøgning med CV og relevante referencer via knappen ”Ansøg”.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsfrist 1. juni 2025.

Der vil blive indhentet referencer før en eventuel ansættelse.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.