
Svømmeunderviser med stærke koordineringsevner søges til vikariat med mulighed for forlængelse
RgF søger en erfaren og engageret underviser, der kan stå i spidsen for undervisningen i svømmeafdeling. Afdelingen favner en bred vifte af vandaktiviteter lige fra babysvømning og svømmeskole til både traditionelle og lidt mere alternative svømme- og aquahold målrettet unge og voksne.
Hos RgF er vandtilvænning og leg nøglebegreber i arbejdet med at lære børn at svømme. På alle niveauer er der tydelige mål, og bag det ligger undervisningsplaner, der støtter op om målene.
Vores forventninger til dig:
- Du har solid undervisningserfaring inden for svømning og måske andre idrætter eller aktiviteter, der kan være interessante i en mangfoldig forening som vores
- Du er en dygtig underviser, både fagligt og pædagogisk.
- Du har flair for kommunikation og forstår, at stærke relationer i en forening er fundamentet for samarbejde både internt og eksternt.
- Du trives i den frivillige verden.
- Du er indstillet på varierende arbejdstider hverdage og weekend.
- Du skal have flair for arbejde i IT-systemer og er vant til at bruge Office pakken.
- Du er indstillet på arbejdsopgaver, der ligger udover svømning og som understøtter de andre afdelinger og den generelle drift af foreningen.
Dine primære opgaver:
- Undervise i svømmeafdelingen – andre undervisningsopgaver kan forekomme for den rette kandidat.
- Være bindeleddet mellem svømmehallen, instruktørerne og kontoret.
- Afvikle camps og events.
- Rekruttere og udvikle vores frivillige instruktører og hjælpeinstruktører.
- Sidde med i svømmeudvalget for at udvikle og drifte afdelingen.
- Kontakt til ejendomsservice og samarbejdsskoler.
Vi tilbyder
- Et vikariat på ml. 25-32 timer afhængig af sammensætningen af opgaver.
- Vikariat med mulighed for forlængelse.
- Et arbejdsmiljø med højt til loftet og gode kollegaer.
- Bassinprøve og kurser til opkvalificering.
- Løn efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist: d. 5. juni 2025, samtaler afholdes den 11. juni.
Ansøgning sendes via "Ansøg"-knappen.
For yderligere oplysninger kontaktes Maria Thuesen på tlf. 42486444
RgF er en stor idrætsforening med 4.800 medlemmer, hvor kerneaktiviteterne er gymnastik, svømning, parkour, fitness og crossgym. Vi er en idrætsforening, der står på mere end 150 års historie, men altid har udvikling af foreningen for øje så vi kan tilbyde attraktive idrætstilbud til vores medlemmer.
Derudover driver vi RgF Foreningshuset og RgF Hallen, har en stor udlejningsafdeling og afvikler diverse små og store events. RgF har 25 fastansatte, ca. 250 frivillige instruktør, hj. instruktører og udvalgsmedlemmer og ca. 250 eventfrivillige.
Læs mere om os på vores hjemmeside www.rgf.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.