
Pædagog – skab trygge rammer i et multikulturelt børnefællesskab
Den integrerede, multikulturelle børnehave Sanna søger pædagoger for både vuggestuen og børnehave 34-37 timer.
Vil du arbejde med børn i et miljø præget af forskellighed og relationer? Og har du lyst til at bruge din pædagogiske faglighed i et mangfoldigt børnefællesskab, hvor nærvær, ansvar og udvikling går hånd i hånd?
Du er med til at forme hverdagen i en lille og levende børnehave
I tæt samarbejde med dine kollegaer får du en vigtig rolle i at skabe fællesskab og støtte det enkelte barns trivsel og læring. Du får derfor en afvekslende og meningsfuld hverdag, hvor du bl.a.:
- deltager aktivt i det pædagogiske arbejde med børnene på din stue
- skaber rammer for leg, læring og fællesskab – både inde og ude
- samarbejder tæt med kolleger og forældre omkring børnenes udvikling
- tager ansvar for at planlægge og evaluere pædagogiske aktiviteter
- bidrager til et arbejdsmiljø præget af åbenhed, respekt og godt humør
Vi forventer, at du:
- er uddannet pædagog
- kan arbejde selvstændigt og reflektere fagligt over den pædagogiske praksis
- har blik for børns perspektiver og inddrager dem i det pædagogiske arbejde
- indgår aktivt i relationsarbejde med børn, forældre og kollegaer
- bidrager til det kollegiale fællesskab med faglighed og engagement
Ansøgning bedes sendes til: info@boernehaven-sanna.dk
Vi kalder løbende til samtale, så hvis du vil arbejde sammen med os, må du gerne sende din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig.