KonditorBager A/S
Frederiksværk

KonditorBager i Frederiksværk søger butiksassistent, som brænder for den gode kundeservice (30-37 timer)

Er du udadvendt, energifyldt og har du lyst til et job med en masse menneskekontakt? Brænder du for den gode kundeservice og har du flair og interesse for, hvordan en butik fremstår lækker og indbydende? Så kunne det meget vel være dig, vi har brug for.

KonditorBager er en frivillig bagerkæde med ca. 40 butikker fordelt over hele landet. Til vores butik i Frederiksværk søger vi en butiksassistent, som skal sikre vores kunder en sublim ekspedition og sørge for, at butikken altid fremstår indbydende og attraktiv. Du bliver en del af et velfungerende team på 22 medarbejdere, som har det godt sammen og deltager i sociale arrangementer udenfor arbejdstiden.

Dine væsentligste opgaver

  • Butiksekspedition og kundebetjening
  • Mersalg
  • Opsætning og opfyldning af varer i butikken
  • Rengøring i butikken
  • Ad hoc-opgaver i bageriet

Det afgørende i jobbet er din personlighed. Det er vigtigt, at du er udadvendt, har en god og positiv energi og kan lide at tale med mennesker. Du ved, hvad den gode kundeservice indebærer og er imødekommende og serviceorienteret helt ud til fingerspidserne. Hvis du desuden har en forståelse for godt købmandskab, er mødestabil og fleksibel i forhold til arbejdstider, er der ikke mere, vi kan ønske os.

Dine muligheder

Vi tilbyder dig en fuldtidsstilling, hvor du kan udvikle dig både faglig og personligt. Vi forsøger at tage højde for dine ønsker, når vi udarbejder din vagtplan, som du får 16 uger frem i tiden og som spænder over vagter alle ugens hverdage og hver 3. weekend.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kædekonsulent Martin Husted på 2331 0445. Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning, et CV og gerne et foto på Quick Apply hurtigst muligt og senest den 26. maj.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.