
Avedøre Skole søger dansklærere og matematiklærere - med lyst til at skabe fællesskab, faglighed og fleksible løsninger!
Avedøre Skole søger dansklærere og matematiklærere – med lyst til at skabe fællesskab, faglighed og fleksible løsninger!
Vil du være en del af en skole i udvikling – med faglige ambitioner, stærke værdier og børn med mange baggrunde? Hos os kan du være med til at skabe dit eget job, arbejde tæt sammen med engagerede kollegaer – og blive en vigtig del af en skole, hvor alle børn skal kunne lære og føle sig som en del af et fællesskab.
Vi søger:
Dansklærere til:
- 1. årgang
- 4. årgang
- 5. årgang (som følges op i udskolingen efterfølgende)
Matematiklærere til:
- 2. årgang
- 4. årgang
- 6. årgang
Du skal have dansk eller matematik som hovedfag – og vi er åbne overfor, at du er med til at sammensætte din stilling med andre fag. På Avedøre skole har man typisk to klasser i sit hovedfag. Men udover det kan vi blandt andet tilbyde timer i NT, Fysik/Kemi, tysk, musik, engelsk m.fl. Og har du en fed idé til et valgfag – så byd endelig ind. Der er også mulighed for at få tildelt to-lærertimer som en del af din opgave. Har du en kollega, du gerne vil arbejde sammen med? Så søg gerne som makkerpar – evt. kan I arbejde sammen på en årgang.
Din vigtigste opgave:
Sammen med din årgangskollega bliver din kerneopgave at få holddeling og variation til at fungere i praksis – så alle børn lærer noget og kan deltage aktivt i skolens fællesskab.
Om Avedøre Skole:
Vi ligger på Vestegnen – i et område med stor social og kulturel mangfoldighed. Det er en styrke, vi bygger vores skole på. Vi arbejder ud fra kommunens fælles retning: “En folkeskole for alle” – og hos os betyder det, at vi ikke visiterer børn ud af skolen. Vi arbejder i stedet med:
- Holddeling
- Co-teaching
- To-lærerordninger
- Mellemformer og pædagogisk fleksibilitet
Vi er ikke i mål med ovenstående, men arbejder hele tiden for at blive bedre – kan du bidrage og synes du det er spændende at udvikle, omforme og være en del af noget større?
Skolen er i udvikling – også fysisk:
Vi investerer målrettet i moderne læringsmiljøer. Lige nu er vi i gang med:
- Nyt natur/teknik-lokale
- Nyt fysik/kemi- og biologilokale
- Og vi fået nyt håndværk/design-, og madkunstskabslokale
Der er desuden mulighed for flere renoveringer i de kommende år.
På Avedøre Skole går der ca. 600 elever og vi er omkring 120 ansatte.
Hvem er du?
- Du er læreruddannet – eller tæt på at være det
- Du har hovedfag i dansk eller matematik
- Du har lyst til at samarbejde, udvikle og dele din faglighed
- Du tror på, at alle børn kan lære og skal være en del af fællesskabet
- Du bidrager aktivt til både teamet, årgangen og det sociale arbejdsmiljø
Det tilbyder vi:
- En fleksibel tilgang til skema og fagkombination
- Mulighed for indflydelse på din egen stilling
- Teamsamarbejde og fælles forberedelse
- Et varmt, uformelt og fagligt ambitiøst kollegafællesskab
- En skole i bevægelse – både fagligt og fysisk
Klar til at være med?
Send din ansøgning – gerne sammen med en kollega – og fortæl, hvad du brænder for.
Ansøgningsfrist: tirsdag den 3.6.25.
Samtaler afholdes enten onsdag den 11.6.25 kl.14.00-19.30 eller torsdag den 12.6.25 kl.16.30-19.30.
Tiltrædelse: 1.8.2025.
Hvis du ønsker yderligere info om stillingen, så send en sms til enten:
- Nanna Larsson faglig leder for indskolingen:41850454
- Daniel Nunez faglig leder for mellemtrinnet: 41517365
- Christina faglig leder for Clemmensen udskolingen:41850125
Så vil de ringe dig op til en samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig!