Stella5
Aalborg

Ildsjæl til bogholderi og ejendomsadministration

Vil du være en del af en solid og vækstorienteret virksomhed inden for ejendomsudlejning? Stella5 ejer en voksende portefølje af bolig- og erhvervsejendomme, og søger derfor endnu en ildsjæl til bogholderiet og ejendomsadministrationen. Hos Stella5 vil du få medansvar for det daglige bogholderi og indgå i et tæt samarbejde med vores dygtige ejendomsadministratorer, hvor vi sammen brænder for at levere høj service.

Om dig:

Vi ser gerne at du har 3-5 års erfaring fra stillinger som bogholder, ejendomsadministrator eller kontorassistent. Som person lægger vi vægt på, at du:

  • Har en regnskabsmæssig baggrund.
  • Har erfaring med bogholderi, gerne fra ejendomsbranchen eller lignende.
  • Er vant til at arbejde med økonomisystemer – kendskab til UNIK Bolig eller tilsvarende er en fordel (evt. oplæring i system medfølger).
  • Arbejder selvstændigt og struktureret med fokus på overholdelse af deadlines.
  • Er erfaren bruger af office-pakken.
  • Har en positiv tilgang til nye opgaver.
  • Udadvendt og sætter en ære i at levere høj service.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Daglig bogholderi, herunder kreditor og finans.
  • Håndtering og kontrol af kreditorfakturaer.
  • Bankafstemning.
  • Assistance med regnskabsafslutning.
  • Opkrævning af husleje, rykkerprocedure mv.
  • Udarbejdelse af vand- og varmeregnskaber.
  • Besvare lejehenvendelser.
  • Anmeldelse af skader til forsikring.
  • Ad hoc-opgaver indenfor ejendomsadministration.

Vi tilbyder:

  • En stilling på 37 timer ugentligt. Deltid er også en mulighed.
  • Et spændende job med varierende opgaver inden for bogholderi og ejendomsadministration.
  • En arbejdsplads med flad struktur og gode kollegaer.
  • Løn og pension efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte virksomhedens CFO Kathrine Lund på tlf. 25 71 10 10.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt via knappen ”Ansøg”. Alle ansøgninger behandles fortroligt.


Om Stella5:

Stella5 er en familieejet virksomhed, hvor kerneværdierne er ordentlighed og nærhed, og vi arbejder derfor altid med lange og holdbare løsninger. Ejendomsporteføljen består af over 500 lejemål med udvikling af yderligere 100 lejemål. Vi består af et mindre team, hvor der er højt til loftet og mulighed for indflydelse og indsigt i nye og spændende projekter.

Stella5
Nordvestvej 31, 2. sal
9000 Aalborg
www.stella5.dk


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.