
Tysktalende kundeservicemedarbejder til vækstvirksomhed søges
Brænder du for helt uovertruffen kundeservice, og ønsker du at påvirke udviklingen i et internationalt væksteventyr?
DILLING A/S er en moderne, familiejet virksomhed, som producerer højkvalitets-, økologisk og svanemærket tøj i både uld og bomuld til hele familien. Vi sælger udelukkende B2C og har i dag 11 webshops på forskellige sprog. Ambitionerne er fortsat meget høje, og vi er en virksomhed i konstant udvikling. Hovedkontoret ligger mellem Herning og Sunds.
Vi mener selv, at vi har verdens sødeste kunder, og derfor fortjener de at få en kundeservice langt ud over det sædvanlige. Hos os er den uovertrufne kundeservice i højsædet.
Vi søger en ny kollega, der kan styrke vores dedikerede og dynamiske kundeserviceafdeling. Vi forestiller os, at du taler og skriver tysk på modersmålniveau.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- vejlede og rådgive kunder via telefon
- besvare e-mails fra kunder
- håndtere spørgsmål og kommentarer på sociale medier
- behandle reklamationer fra kunder
- løse mindre oversættelsesopgaver og korrekturlæsning.
Du vil have en afvekslende hverdag med en bred kontaktflade til kunder og kolleger fra både administration og lager. Vi er 80 medarbejdere på hovedkontoret nord for Herning, hvor også vores lager er lokaliseret. Vi har en arbejdsplads med højt til loftet samt et fælles mindset om at løfte i flok og hjælpe hinanden på tværs af afdelinger.
Derfor er det vigtigt, at du både er god til at arbejde i teams og kan arbejde selvstændigt. Det er afgørende, at du har talent for at give en nærværende serviceoplevelse samt være imødekommende og tillidsvækkende i din omgang med vores kunder. Meget af kontakten med kunderne foregår over telefonen, og det er derfor vigtigt, at du føler dig godt tilpas med dialogen telefonisk.
Vi forventer, at du er grundig i dit arbejde, og at du kan lide at have mange bolde i luften. Du er en stærk kommunikator, og gode engelskfærdigheder er en fordel, da der er meget kontakt til andre kollegaer uden for Danmark. Kendskab til Business Central samt gode IT-kundskaber er et plus. Du skal derudover ønske at være en del af og bidrage til et godt kollegialt fællesskab.
Du tilbydes:
- et spændende job i en virksomhed med klare holdninger til miljørigtig produktion
- gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- mulighed for en god oplæring i vores rutinerede kundeserviceafdeling
- attraktive ansættelsesvilkår med madordning samt gode pensions- og forsikringsforhold
- at blive en del af vores stærke og engagerede organisation med korte beslutningsveje. Hos DILLING er der menneskeligt højt til loftet og en fælles vilje til at lykkes.
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Charlotte Damtoft på telefon 31 35 33 07 eller mail cdk@dilling.com.
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2025. Jobbet er med opstart 1. september.
Send din ansøgning og CV til job@dilling.com.