
Vedligeholdstekniker
Vi søger en dygtig og engageret tekniker til omstilling af maskiner, vedligehold og forebyggende service primært på vores fabrik i Sønderby/Assens og sekundært på vores fabrik ved Sandholt Lyndelse/Broby.
Du vil som vedligeholdstekniker bl.a. have følgende opgaver:
- forebyggende vedligeholdelsesarbejde
- fejlfinding og løbende reparation af fabrikkens anlæg (spraytørringsanlæg, blandere, afsækningsanlæg, pakkemaskiner, formalingsmøller, kompaktor, robotter m.m.)
- udføre omstillinger af pakkemaskiner
- medvirke ved montering og indkøring af mindre og større nye installationer og udstyr
- modifikation og løbende optimering af anlæg
Du vil referere til Produktionsledelsen, og vil i det daglige have det umiddelbare samarbejde med denne og den øvrige del af vedligeholdsafdelingen, der sikrer, at alle vores produktionsanlæg kan producere optimalt.
Personprofil
Vi forventer, at du er engageret og nysgerrig ift. at tilegne dig ny viden. Du bliver en del af et kompetent team, hvor du arbejder med samtlige maskiner og procesanlæg på fabrikken. Du får friheden, muligheden og ansvaret for hver dag at sætte dit præg på både dit eget job og standarden for, hvordan vedligeholdelsesopgaver skal løses nu og i fremtiden. Jobbet kræver stor selvstændighed, evne og lyst til at arbejde med forebyggende vedligehold samt fejlfinding og løsning af akut opståede opgaver.
Har du endvidere tidligere arbejdet i fødevarevirksomheder, og har bredt kendskab til fødevarehygiejne og -sikkerhed samt hygiejnisk maskindesign er det en fordel. Som person er du absolut fleksibel og har gode samarbejdsevner.
Der er ikke krav om specifik uddannelse, da erfaring fra lignende stilling, hvor du har arbejdet med el, styring, mekanik samt fejlfinding og reparation på maskiner og anlæg prioriteres højest.
Om Fipros
Fipros er lønproducent for levnedsmiddelindustrien i Skandinavien/Nordeuropa og tilbyder vores kunder fleksible løsninger og kombinationer af en lang række relevante processer. Vi løser dermed kundernes problemer ved behov for opstart og test af nye produkter, udvidelse af kapacitet, produkter der ikke passer i egen produktion samt diverse akutte opgaver. Se mere på www.fipros-as.com.
Ansættelsesvilkår og tiltrædelse
Stillingen er fuldtids med primær arbejdstid i dagtimerne. Du vil på sigt skulle indgå i den etablerede weekendturnus. Vi er åbne for forskellige modeller, da det vigtigste er, at vi får et stærkt teknisk team til at supportere vores produktion. Der aftales løn i henhold til kvalifikationer. Der ønskes tiltrædelse hurtigst muligt, så der vil løbende indkaldes kandidater til samtale.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til Produktionschef Jonas Hansen (3161 9814).
Ansøgning og CV bedes sendt via knappen ”Ansøg”.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.