
Flyttemedarbejder
Vi er et flyttefirma med mange funktioner, som skal bruge flyttemedarbejdere.
Vi udfører store virksomhedsflytninger, servicerer mindre og mellemstore virksomheder med diverse interne flytninger og montering af møbler samt privatflytninger. Vi leverer også meget inventar til byggepladser.
Vi lever af at levere en god service og overholde alle vores aftaler med vores kunder til punkt og prikke.
Vores virksomhed er placeret i Kastrup. Vores domicil består ca. 3000 m2 lager samt 300 m2 kontor, mødelokale, frokoststue, træningsrum samt et hyggerum med TV og sofa.
Jobbet indebærer:
- At du har megen kundekontakt – du er Per Andersen A/S’ ansigt udadtil, og derfor forventer vi, at du optræder serviceminded, troværdig og er præsentabel. Hvis der måtte opstå tvivl om kundeaftaler eller lignende, er det altid kontoret, som fører den videre dialog med kunden.
- At din fysik kan klare hverdagen som flyttemedarbejder.
- At du trives med at arbejde selvstændigt, kører fornuftigt og efter gældende færdselsregler.
Hvorfor vælge Per Andersen A/S?
Du bliver del af en virksomhed i vækst, hvor vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives i et godt arbejdsklima og en afslappet atmosfære. Dette resulterer også i, at en del af vore medarbejdere har været ansat i en årrække.
Du bliver en del af en værdsat medarbejdergruppe, som arbejder under ordnede ansættelsesforhold. Ved ansættelse modtager du naturligvis arbejdstøj, sikkerhedssko samt sikkerhedstaske.
Sikkerhed og arbejdsmiljø er en vigtig del af vores hverdag, og vi ønsker derfor gensidig respekt, og du vil som medarbejder have frihed under ansvar.
Vi har rigtig mange hjælpemidler til diverse flytteopgaver, såsom elektriske sækkevogne, som kan køre op og ned ad trapper.
Vores vognpark består af lastbiler, 3500 kg. flyttebiler, varevogne og flyttelifte (møbelhejs).
Vi har desuden morgenmad og hygge i firmaet hver fredag morgen inden arbejdstids begyndelse. Vi har ligeledes en frugtordning tilknyttet og så har vi verdens bedste kaffemaskine på friske bønner samt kakao, så dagen kan starte godt.
Du har følgende egenskaber:
- Godt humør.
- Mødestabil.
- Fremvisning af straffeattest (skal kunne sikkerhedsgodkendes).
- Behersker dansk i skrift og tale.
Har du lyst til at tage udfordringen op og blive en værdsat flyttemand hos Per Andersen A/S, er du velkommen til at kontakte os. Vi indkalder løbende til samtale. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rette person.
Kontakt os for en samtale
Tommy eller Morten på info@flyt.dk eller 32 52 11 12.
Løn- og ansættelsesvilkår: Jobbet er en fuldtidsstilling, og der kan forekomme overarbejde. Lønnen er efter gældende overenskomst med 3F.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.