Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringkøbing

Personalekonsulent

Vi leder efter dig, der har interesse for personaleadministration

Personaleafdelingen ved Ringkøbing-Skjern Kommune søger en personalekonsulent til en midlertidig stilling, der indtil videre løber til 31. december 2026.

Kunne du tænke dig en travl og foranderlig hverdag, hvor du selv har indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver?

Vi tilbyder en stilling, der giver dig mulighed for at få værdifuld erfaring i en spændende og alsidig rolle indenfor personaleadministration. Hos os vil du blive mødt af en afdeling bestående af 16 kolleger fordelt på 4 teams. Vi vægter trivsel, samarbejde og faglig sparring meget højt.

Du vil blive tilknyttet Team Ældre- og Handicap, hvor vi er 5 personalekonsulenter, der glæder os til at byde dig velkommen.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Generel løn- og personaleadministration herunder superbruger på vagtplansystemet
  • Rådgivning af og sparring med ledere om personaleforhold
  • Skriftlig og mundtlig formidling internt i afdelingen samt i hele organisationen
  • Sikring af, at gældende lovgivning, overenskomster og kommunale retningslinjer overholdes

Hvem er du?

Vi forventer, at du har erfaring med arbejdet i en offentlig organisation, og vi vil være et rigtig godt match, hvis du kan byde ind med følgende kvalifikationer:

  • Har erfaring inden for personaleadministration og/eller vagtplanlægning
  • Er relationsstærk og kan samarbejde på tværs i organisationen.
  • Kan lide at arbejde med formidling, både én til én og i lidt større forsamlinger
  • Har en struktureret tilgang til arbejdsopgaver og kan arbejde med mange deadlines

Yderligere information

Stillingen er på 30-37 t./uge, hvilket aftales nærmere og du ansættes efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse pr. 1. august 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Ebbesen på 99 74 10 27 eller gitte.ebbesen@rksk.dk.

Ansøgningsfristen er 9. juni 2025 og samtaler forventes afholdt den 13. juni 2025.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.