
Deltidssælger
Vil du arbejde i et smukt designunivers? Og er du serviceminded, kvalitetsbevidst og æstetisk orienteret? Så kan vi tilbyde dig et deltidsjob på ca. 8 timer om ugen.
Om jobbet
Som butiksassistent bliver du en del af et team, der brænder for både service og æstetik. Dine opgaver vil bl.a. være:
- Vejledning af kunder og salg af vores produkter.
- Formidling af brandet og vores flere hundrede år gamle historie og værdier.
- Udpakning og opfyldning af varer.
- Afretning og trimning af butikken, så butikken altid fremstår inspirerende og indbydende.
- Hjælpe ved events og aktiviteter – også lejlighedsvis uden for butikkens sædvanlige åbningstider.
- Give kunderne en fuldendt oplevelse af Georg Jensen Damask, uanset om de shopper online eller i butikken.
Dine kvalifikationer
- Du er imødekommende, hjælpsom og interesseret i at tilegne dig ny viden.
- Du har sans for detaljer og er æstetisk orienteret.
- Du er stabil og tager ansvar for dine opgaver.
- Du trives i et team og har lyst til at give kunderne en god oplevelse.
- Du har måske erfaring fra butik eller service – men det er ikke et krav.
Stillingen
- Ca. 8 timer om ugen.
- Arbejde hver anden weekend.
- Ekstra timer i ferieperioder og op til højtider. Opstart snarest muligt.
Send din ansøgning med billede via ”Ansøg”- knappen.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Morten Goldmann på telefon 91 89 66 65.
Georg Jensen Damask er en af Danmarks ældste designvirksomheder og har siden 1756 vævet tekstiler til hjemmet af højeste kvalitet. Vores klassiske kollektioner indeholder bl.a. sengetøj, håndklæder, viskestykker, duge, mundservietter, nattøj, dyner og hovedpuder, du har lyst til at eje for evigt. Vi forener dansk designtradition med de ypperste håndværksmæssige kompetencer og kvaliteter. Georg Jensen Damask er en dansk familieejet virksomhed og drives af ægteparret Anne og Jesper Hviid.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.