
Salgs- og driftskoordinator
Hos Racoon Rengøring og Ejendomsservice A/S ser vi verden lidt anderledes. Her er der vendt en del ting på hovedet – ikke for at skabe hovedrysten, men for at skabe nye perspektiver og muligheder! Vi er ikke bare en virksomhed med 26 års erfaring; vi er en virksomhed, der har iværksætteri i sit DNA, for vi er i konstant udvikling, og her går seriøsitet og sjov hånd i hånd. Vores kerneprodukt? Jo, vi tilbyder bl.a. rengøring og ejendomsservice, men det er langt mere end det. Vi sælger vores kultur, værdier, systemer og unikke koncepter, som er blevet finpudset gennem årtier. Og nu leder vi efter endnu en engageret og dygtig salgs- og driftskoordinator til at hjælpe vores sælgere med at bringe disse værdier ud til vores potentielle kunder i boligsektoren.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En ny stilling, hvor du selv får mulighed for at præge din hverdag
- Et fantastisk arbejdsmiljø, hvor udvikling og iværksætterånd er en del af hverdagen
- Muligheden for at blive en del af et team af dedikerede “Racoon’ere”, hvor der er plads til både professionalisme og kreativitet
- En masse skønne kolleger fra hele verden, deriblandt Danmark, Rumænien, Holland, Polen, Bulgarien og Argentina, som alle stræber efter samme mål – at være de bedste til det vi gør, og have det sjovt imens
- God fast løn, pensionsordning og lækre nye kontorlokaler
- Sociale arrangementer, morgenmad og frokost, fredagsbar, betalt tandlæge, sundhedsforsikring, fitnessrum m.m.
Arbejdsopgaver
- Administrativt arbejde i salgsafdelingen
- Vedligeholdelse af serviceaftaler
- Dataindsamling
- Vedligeholdelse af vores CRM-systemer
- Kommunikation både internt og eksternt
- Opsøgende salg via mail, direct mail, diverse lister
- Koordinering af og klargøring til møder med potentielle kunder
- Tilbudsskrivning
Hvem er du?
- Du er udstyret med vedholdenhed og en arbejdsindsats, der viser sig gennem et stort engagement og energi
- Du er stabil og struktureret
- Du har et godt humør og elsker at give den bedste service til både kunder og kolleger
- Du er god til at kommunikere og vant bruger i div. it-systemer
- Du trives i en kultur, hvor dagene sjældent er ens
Lyder det som noget for dig?
Hvis du er klar til at sælge noget mere end bare et produkt og blive en del af en arbejdsplads, hvor udvikling, sjov og seriøsitet smelter sammen, vil vi pokkers gerne høre fra dig.
Send os dit CV og en ansøgning via knappen ”Ansøg”, der fortæller os, hvorfor du er det perfekte match for Racoon og vores kommende kunder!
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske snart byde dig velkommen som vores næste Racoon’er!
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Carina Marhauer på cm@racoon.dk
Se mere på www.racoon.dk eller på vores sociale medier.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.