Den Selvejende Institution Storskoven
Tommerup

Storskoven glæder sig til at få dig med på holdet!

Den Selvejende Institution Storskoven mangler pædagoger og ny kollega til vores støtte-kontakt-korps (STK).

Stillingen til vores STK er et barselsvikariat med mulighed for forlængelse, hvis driften tillader det.

Vi søger derfor pædagoger med en stærk socialpædagogisk profil til afdeling Storskoven i Tommerup og går du med drømme om at arbejde med de unge i egen lejlighed, skal du også søge en stilling.

Storskoven er et børn- og ungehjem med plads til 13 unge i alderen 13-28 år. Alle pladser er fleksible og ud fra Barnets lov §43 og Serviceloven §107. Vi er i gang med at ansøge om godkendelse til at ændre aldersgruppen og antal nedad. Vi har et hus til 1-1 og derudover 4 udslusningslejligheder og det er til disse vi også mangler en kollega.

Storskoven ligger i landlige omgivelser tæt på Tommerup og den interne skole samt de lokale folkeskoler. Udendørs har vi svævebane. Organisationen har heste opstaldet hos en ansat.

Vi benytter cross banen på Nordskoven der er en anden afdeling af DSI. Indendørs har vi aktivitetsrum, gamerrum, fitness/bokse-rum, værksted og musikstudie.

Storskovens formål er, at skabe en meningsfuld hverdag for anbragte unge, som forbereder den enkelte til et så selvstændigt liv som muligt med sunde relationer, livsmod og virkelyst.

Vores vision er at være et forbillede inden for omsorg og uddannelse af anbragte børn og unge, hvor høj faglighed og kvalitet går hånd i hånd med varme, kærlighed og tryghed.

Vi skaber et miljø, hvor hvert barn og hver ung føler sig set, hørt og inddraget, og hvor de gennem stærke fællesskaber, kompetent støtte og motivation udvikler livslyst og færdigheder til at blive selvstændige individer.

Vores børn- og ungehjem og skole arbejder tæt sammen. Vi involverer familier og netværk for at sikre, at hvert barn får de bedste forudsætninger for et meningsfuldt liv.

Vores menneskesyn:

  • Alle gør det bedste de kan, ud fra de forudsætninger de har
  • Ingen kan alt, men alle kan noget
  • Alle mennesker er motiveret
  • Vi har ikke “problembørn”, men børn i problemer

Min forventning til dig som medarbejder er:

  • At du bringer den kvalitet ind i relationen med den unge, som gør det muligt for den unge at være i trivsel og udvikling
  • Vi samarbejder med de unge omkring indre styring ud fra Den systemiske tilgang og narrative samtaler

Vi søger en pædagog som:

  • Kan samtale med den unge om livets finurligheder og mulige veje at gå.
  • Er oprigtig interesseret, vedholdende og nysgerrig.
  • Er refleksiv, idérig og evner at bringe mange forskellige værktøjer i spil sammen med den unge.
  • Kan vikariere med håb, tænde lys og skabe motivation.
  • Har et fleksibelt mindset og kan se bagom adfærd.
  • Har øje for det fælles tredje.
  • Vil tage medansvar for et højt socialpædagogisk niveau, og gerne byder ind med såvel teoretiske som praktiske idéer.
  • Kan reflektere, beskrive og dagligt dokumentere herunder udarbejde status.
  • Kan varetage støtte i bo-træning (ADL) og i fritidsdelen – måske har du selv en spændende fritidsinteresse/aktivitet, som du kan introducere for de unge?
  • Kan, vil og brænder for at skabe samvær og fællesskab for og med de unge.
  • Kan skabe gode relationer til og samarbejde med unge, kollegaer, forældre, skolen, socialrådgivere samt andre samarbejdspartnere.
  • Kan støtte de unge i at opnå så høj grad af livsmestring og livsmod som muligt.
  • Har kendskab til low Arousal tilgange og systemisk tænkning.
  • Kan arbejde selvstændigt uden at være sig selv nok – byd op til dans!
  • At du spørger ved tvivl – vi vil gerne hjælpe dig godt i gang.
  • At du VIL noget med de unge, og kan være drivkraft på aktiviteter.

Vi tilbyder:

  • Et team af ansatte der elsker deres job og skaber en fantastisk god stemning.
  • En uformel og transparent omgangstone med højt til loftet og godt humør.
  • Fokus på faglighed, faglig kvalitet og pædagogisk velfunderet personale.
  • En arbejdsplads i udvikling.
  • En afvekslende og meningsfyldt hverdag.
  • Godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden.
  • Et tæt kollegaskab, hvor vi løfter i flok, støtter og spiller hinanden gode.
  • Ekstern supervision.
  • Privat sundhedsordning.
  • Personalemøder hver anden uge.
  • Godt samarbejde med Intern skole.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest. Kørekort B er et krav.

Ansøgningsfrist: Vi ansætter løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.

Arbejdstid: Fuld tid med varierende arbejdstider. En rullende fast vagtplan med døgnvagter og weekendvagt pt hver 3 weekend.

Løn: Afhænger af uddannelse og anciennitet, men er sammenlignelig med lønudvikling ved KL.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder, Sanne Ambo Rasmussen på mail: sar@storskoven.com eller på mobil 3136 2470.

Ansøgning samt bilag og dokumentation for uddannelse skal sendes som pdf-filer via linket "Ansøg".

Ansøgningsfrist den 6. juni 2025.

Første samtale den 10. juni og muligvis anden runde 13. juni 2025.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.