
Anlægsspecialist til modning af projekter i elnettet
Kan du sætte ”hak” ved følgende: 1) Trives i en hverdag med forskellige fagligheder, hvor distributionsnet, el-teknik og kundefokus er vores omdrejningspunkter, 2) Motiveres af at have en stor kontaktflade både internt og eksternt og 3) Har en entreprenant profil, og drives af at starte projekter op.
Du ser ind i et job, hvor opgaven er at elektrificere Sjælland og sikre den grønne omstilling i tæt samarbejde med dine kolleger.
At være en del af Nexel er virkelig fedt. Vi kaster os over vores spændende kundeprojekter, og samarbejdet i afdelingen er stærkt – vi løfter i flok og får tingene til at ske.
Nexel – vi er på opgaven
Vi bygger og varetager driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til alle – på jobbet, i skolen og derhjemme. Læs mere om os på vores hjemmeside nexel.dk.
I afdelingen for Kundeprojekter venter 15 kolleger på at byde dig velkommen. Vi mødes på faste dage i Virum, og der er mulighed for at benytte vores øvrige lokationer eller hjemmearbejdsplads, når der er behov for det. I afdelingen arbejder anlægsspecialister, projektledere, projektassistenter og systemkoordinatorer tæt sammen på tværs af fagligheder. Sammen fører vi projekterne ud i livet, så vores kunder har strøm.
Vi har en klar mission om at være de bedste til at servicere elnettet, og samtidig ligger det os meget på sinde at skabe en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor sikkerhed er en naturlig del af hverdagen. Det gør arbejdet både meningsfuldt, trygt og motiverende.
Dine opgaver
- Dimensionering og udarbejdelse af projektgrundlag
- Afklare tekniske detaljer i samarbejde med kunden
- Sikre tinglysning af placering af kabler og anlæg
- Vurdering og bestilling af de nødvendige materialer
- Overdrage projekter til udførende projektleder, løbende dialog med udførende projektleder under analysefasen
Du kommer med
- En baggrund som Elinstallatør, Maskinmester, El-ingeniør eller lignende
- Erfaring inden for elteknisk design og gerne elforsyning
- Erfaren i brug af Office-pakken og SharePoint
- Kendskab til SAP
- God til at kommunikere på dansk både skriftligt og mundtligt og gerne på engelsk
Som person har du et højt eksekveringsniveau, og du prioriterer skarpt i mængden af opgaver, samtidig med du fastholder en god og informativ dialog med dine kunder, som du har opbygget en tæt relation til.
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Wendel på telefon 2623 4347.
Vi ser frem til at høre fra dig.
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
Annoncen udløber den 8. juni 2025.