Vuggestuepædagog
Vi søger en dygtig pædagog i Pelikanen
En uddannet pædagog til en fast stilling på 35-37 timer om ugen i vores vuggestueafdeling med opstart senest 01.08.25 gerne før. Stillingen er ledig fra 01.07.25.
Om os
Pelikanen er en velfungerende, selvejende daginstitution beliggende på ydre Frederiksberg, hvor vi har fokus på nærvær, tryghed og leg som fundament for børns udvikling. Vi har 4 børnehavegrupper og 5 vuggestuegrupper og en masse skønne legepladser og gårdhaver. Vi er en blandet personalegruppe med både garvede og nyuddannede pædagoger samt gode pædagogmedhjælpere i alle aldre. En personalegruppe, der brænder for at gøre en forskel for det enkelte barn. Vi ligger i et boligområde med en høj social belastningsgrad, og dedikerer derfor meget tid til at hjælpe og understøtte familier
Vi søger en kollega, der:
- Er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde med børn i alderen 0-3 år
- Er omsorgsfuld, engageret og nærværende i sin tilgang til børn
- Har blik for det enkelte barns behov og trivsel
- Er god til at samarbejde – både med kolleger og forældre
- Kan bidrage til et fagligt miljø med refleksion og sparring
- Ønsker at arbejde med mange forskellige typer af familier
Vi tilbyder:
- Høj andel af pædagoger
- En arbejdsplads med høj faglighed og gode kollegaer
- En vuggestue med fokus på tryghed, leg og udvikling
- Mulighed for medindflydelse på det pædagogiske arbejde
- En arbejdsdag med smil, latter og masser af små øjeblikke, der gør en forskel
- Sundhedsforsikring
- Gode transportmuligheder med det offentlige
På vores hjemmeside www.pelikanen.dk kan du læse meget mere om os. Du er også velkommen til at ringe for at få en rundvisning eller for at få uddybet, hvilket funktioner der ligger i stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning og kontakt:
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt da vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores leder Maria på 2383 0092 eller souschef Christa på 3136 7432.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.