Behandlingsskolerne ApS
Stenløse

Ledende psykolog til dagbehandlingsskole

Da organisationen vokser og vores ledende psykolog skal fokusere på andre opgaver hos Behandlingsskolerne, søger vi en ny ledende psykolog til vores dagbehandlingsskole, Chrysalis Stenløse.

Vil du stå i spidsen for behandlingen af sårbare børn og unge? Vil du hjælpe børn og unge med psykiatriske udfordringer godt på vej, så de kan leve op til deres fulde potentiale? Og kunne du tænke dig at arbejde på en dagbehandlingsskole i et miljø med høj professionalisme, bred faglighed og gode forhold? Så kom og bliv en del af Chrysalis Stenløse.

Skolen har op til 40 elever indskrevet indenfor målgruppen normaltbegavede børn og unge med bl.a. autismespektrumforstyrrelser, ADHD, opmærksomhedsmæssige vanskeligheder og angst – ofte flere diagnoser samtidig.

Vores overordnede behandlingsmæssige profil tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og en helhedsorienteret miljøterapeutisk tilgang. Vores mål er at styrke elevernes sociale og faglige kompetencer samt at give dem redskaber og tro på et godt børneliv, på lige fod med alle andre børn.

Som ledende psykolog på Chrysalis Stenløse, vil du sammen med skolelederen udgøre ledelsen på skolen og have et tæt samarbejde med denne samt skolens souschef. Du vil have det primære behandlingsansvar for en gruppe elever og samtidig have ledelsesansvaret for skolens øvrige psykologer.

Som behandlingsansvarlig har du en række opgaver omkring den enkelte elev, f.eks. er det din opgave at tilrettelægge og udføre individuelle terapeutiske samtaler, og andet behandlingsarbejde omkring eleven, f.eks. gruppeforløb, at supervisere personalet, at stå for familiearbejdet og være tovholder i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Psykologerne på Chrysalis Stenløse er en synlig del af eleverne og personalets hverdag.

Vi ønsker en kollega, der:

  • Er uddannet cand.psych.
  • Har interesse for og erfaring med arbejdet med børn og unge med opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelser
  • Har interesse i at indgå i et tæt samarbejde med skolens øvrige ledelse i forhold til udvikling af skolen og skolens elever
  • Har erfaring med og interesse i terapeutiske samtaler med børn og unge.
  • Vægter det tværfaglige samarbejde højt
  • Har lyst til aktivt at arbejde med børnene og personalet i praksisfeltet
  • Er tydelig og systematisk i sin kommunikation, og har erfaring i rollen som mødeleder og supervisor
  • Er I stand til at komme med forslag til interventioner i forhold til praksisfeltet, selvom problemstillingerne er komplekse

Vi tilbyder

  • Et arbejde, hvor du kommer helt tæt på barnets og personalets hverdag
  • Mulighed for at følge eleverne og deres familier over tid, og dermed arbejde målrettet med elevernes udvikling.
  • At blive en del af en psykologgruppe, der tæller 50 fagligt dygtige psykologer. Der er tæt tværgående samarbejde både vedr. ledelsesopgaven og på det psykolog faglige felt.
  • Mulighed for efteruddannelse i form specialistuddannelse.

Du kan læse meget mere om Behandlingsskolerne på vores hjemmeside www.behandlingsskolerne.dk

Er du blevet nysgerrig, og ønsker du at høre mere om stillingen som ledende psykolog på Chrysalis Stenløse, er du velkommen til at kontakte psykologchef, Lærke Ammitzbøll Bogh; tlf. 2023 4706 eller mail; laerkebogh@behandlingsskolerne.dk

Ansøgningsfrist: Den 10. juni 2025.

Samtaler afholdes den 16. juni 2025 fra klokken 14.00 og frem.

Evt. 2. samtale afholdes den 23. juni 2025 mellem klokken 10.00 og 13.00.

Stillingen forventes besat pr. 1. august 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.