Gamst Blomster
Odense SV

Binder/butiksmedhjælper på 20 timer

Gamst Blomster har mere end 120 års historie som blomsterhandlere, og vi brænder stadig for faget. I dag er vi en unik kæde af 24 blomsterforretninger med både et fast kernesortiment og et udvalg, der karakteriserer den enkelte butik. Butikkerne er shop-in-shops i supermarkeder, men fungerer som helt almindelige blomsterforretninger.

Derfor søger vi nu også en frisk og serviceminded binder/butiksmedhjælper til tiltrædelse hurtigst muligt i vores butik i MENY Mågebakken i Odense. Vi lægger stor vægt på, at du er mødestabil, selvstændig og har gåpåmod i forhold til de mange forskellige opgaver, der er i en blomsterforretning.

Vi tilbyder dig masser af mulighed for sparring og udvikling, et uformelt arbejdsmiljø og en hyggelig atmosfære med glade kollegaer og søde kunder. Der er gode og velordnede arbejdsforhold, hvor du har indflydelse på din hverdag i jobbet. Derudover har vi overenskomst med HK, så der er naturligvis pensionsordning samt løn efter kvalifikationer.

Vi forventer ikke, at du er faglært, men det er selvfølgelig et plus hvis du har erfaring med blomsterbinderi. Arbejdstid er efter aftale, og tiltrædelse er så hurtigt som muligt og vi afholder løbende samtaler. Du må derfor meget gerne sende en ansøgning og dit CV via linket "Ansøg" på denne side.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.