
Materielansvarlig - mekaniker
Har du hænderne skruet rigtigt på og lyst til både ansvar og selv at tage fat? Så er det måske dig, vi søger!
Vi leder efter en materielansvarlig, der også ønsker at arbejde praktisk med reparation og vedligehold af vores lastbiler. Vi råder over ca. 65 enheder, som kræver løbende driftssikring og godt overblik.
Arbejdstid
Aftales til jobsamtalen.
Arbejdssted
Logistikparken 5, 8220 Brabrand.
Jobbeskrivelse
- Materielansvarlig for vores vognpark
- Koordinering og tæt samarbejde med eksterne værksteder
- Udførsel af mindre reparationer og nedbrud
- Godkendelse af fakturaer
- Indkøb til mindre lager
- Bistå ved indkøb af nyt materiel
Vi forventer, at du
- Har erfaring med værkstedsarbejde
- Er struktureret og kan bevare overblikket
- Har lyst til både ansvar og fysisk arbejde
- Har gyldigt CE-kørekort eller er villig til at tage det
- Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
- Sætter en stor ære i at gøre tingene rigtigt første gang
Vi tilbyder
- Løn efter kvalifikationer
- Et uformelt og engageret arbejdsmiljø
- Mulighed for selvstændighed og indflydelse på hverdagen
- En aktiv personaleforening
- En arbejdsplads, som er en vigtig del af Danske Fragtmænd
Lyder det som noget for dig, så søg stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.
Send din ansøgning og CV snarest muligt til: personale@ommersyssel.dk og skriv ’Materielansvarlig’ i emnefeltet.
Ansøgningsfrist er mandag d. 9. juni 2025. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette. Ring ved spørgsmål – kontakt os på tlf. 20 10 54 75.
Ommersyssel Godstransport A/S er en familieejet vognmandsvirksomhed under Danske Fragtmænd koncernen. Vi har eksisteret siden år 1970. Vi kører distribution, natkørsel samt konceptkørsel. Vi er 90 ansatte.