Lopolight ApS
Humlebæk
Jobindex recruiting on behalf of Lopolight ApS

Produktionsmedarbejder til spændende arbejde med maritimt sikkerhedsudstyr

Kan du lide at bruge hænderne – og vil du arbejde et sted, hvor præcision og kvalitet sejler ud på verdenshavene? Har du mod på at støbe med epoxy med mulighed for at kunne veksle mellem produktion og lageropgaver?

Hos Lopolight bliver du en del af et lille team med godt humør, frihed under ansvar – og et fælles mål om at levere navigationslys i verdensklasse.

Fra støbning til samarbejde – her løfter vi i flok

Lopolight designer og producerer LED-navigationslys til alt fra luksusyachts til militære skibe – og har siden 2004 sat kursen mod kvalitet, innovation og sikkerhed til søs.

Du bliver en del af vores produktionsteam i Humlebæk, hvor vi er et lille, engageret hold, der hjælper hinanden. Her er der fart på, plads til grin og en fælles forståelse for, at vi løfter i flok.

Du arbejder med støbning – og meget mere

Du bliver en central del af vores produktion med mulighed for at hjælpe til på lageret med modtagelse, forsendelse og registrering i programmet Navision.

Du kommer bl.a. til at:

  • støbe lamper
  • samle, lime og montere komponenter
  • mulighed for at sende og modtage varer på lageret

Du vil lave produkter af højeste kvalitet

Du er typen, der tager ansvar, er omhyggelig og har et godt humør i en hverdag med forskelligartede opgaver. Vi leder efter dig, der formentlig kommer med:

  • erfaring med produktion eller lagerarbejde (en fordel men ikke et krav)
  • epoxy/isocyanater AMU-bevis (ellers kan du få det hos os)
  • erfaring med støbning (en fordel men ikke et krav)
  • taler og forstår dansk, da det er arbejdssproget
  • er positiv, mødestabil og god til at samarbejde
  • måske har kendskab til Navision eller er hurtig til at lære IT-systemer.

Stillingen er timelønnet. Arbejdstiderne er fleksible men ligger typisk i tidsrummet kl. 07.00-16.30.

Vil du være vores nye kollega?

Så send os din ansøgning og CV allerede i dag, da vi kalder til samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål, så hiv gerne fat i Jan Louis Mose, CEO, på tlf. 20713102. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsproces og ansøgning, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Louise Degn Pedersen på tlf. 7245 9608.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Your recruitment process with Jobindex

Jobindex is the recruitment partner for this position. We read incoming applications and continuously hand over relevant candidates to the company. You read read more about our recruitment process on the page Recruitment process.