
Servicetekniker – Udekørende | Fyn og Sjælland
Vil du arbejde selvstændigt, have frihed i hverdagen – og få værktøj i hænderne?
Hos EAB Lagerindretning A/S søger vi en servicetekniker, der kan tage ansvar for service, vedligehold og montage hos vores kunder på Fyn og Sjælland.
Du starter direkte fra din bopæl, optimalt på Østfyn, får servicebil og bliver en vigtig del af et stærkt team, der holder hjulene i gang hos nogle af Danmarks største virksomheder.
Om jobbet
Som udekørende tekniker kommer du til at:
- Udføre service og vedligehold på vores Radioshuttle-systemer (semi-automatiske pallesystemer)
- Lave årlige lovpligtige eftersyn på reoler
- Lave mindre montageopgaver, f.eks. reolsystemer og shuttleanlæg
- Starte og afslutte montager, ofte i samarbejde med eksterne montører
- Undervise kunder i brugen af anlæggene
Arbejdet kræver, at du kan arbejde selvstændigt, men du får altid backup fra kollegerne i teamet.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en teknisk baggrund som montør, mekaniker, industrielektriker, elektronikmekaniker eller lignende
- Kan lave fejlfinding på fotoceller og let PLC-teknik
- Er vant til at bruge PC på brugerniveau
- Taler og læser engelsk på et niveau, så du kan kommunikere med kunder og kolleger
- Er vant til at tage ansvar for egen planlægning og kan lide at løse opgaver selvstændigt
Har du AMU-kurset i reoleftersyn, er det en fordel – ellers sørger vi for det.
Vi tilbyder
- Servicebil (med udgangspunkt fra din bopæl)
- Grundig oplæring i vores produkter
- Løbende efteruddannelse
- Frihed under ansvar i din hverdag
- Et uformelt team med højt humør og hjælpsomme kolleger
- Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer
Om EAB Lagerindretning A/S
Vi er en del af den svenske EAB-koncern og leverer lagerløsninger i hele Danmark.
Vores produkter spænder fra klassiske reoler til avancerede Radioshuttle™-systemer, der hjælper virksomheder med at få mere ud af deres lagerplads.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Allan Nykær Rosenhøj
Salgsdirektør
+45 26 47 19 03
allan.rosenhoj@eab.dk
Læs mere om os på www.eab.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.