Tropica Aquarium Plants A/S
Egå

Finance Assistant til produktionsvirksomhed

Motiveres du af digitalisering og effektivisering af finansielle processer?

Er du klar til at tage ansvar for en række vigtige regnskabsopgaver i en produktionsvirksomhed med ambitioner? Er høj faglighed, struktur og grundighed kendetegnende for dit arbejde, og har du en naturlig flair for IT? Så er du måske vores kommende kollega!

Som Finance Assistant hos Tropica bliver du en del af en lille, dynamisk økonomiafdeling, hvor samarbejde og fællesskab er højt prioriteret. Afdelingen består af 4 dedikerede medarbejdere, og du vil referere direkte til vores Finance Manager.

Om jobbet: Du vil i samarbejde med teamet få ansvar for en række centrale regnskabsopgaver, der sikrer en professionel og effektiv økonomistyring. Opgaver vil inkludere:

  • Debitor- og kreditorstyring
  • Momsafregning og indberetning
  • Bogholderi for udenlandske datterselskaber
  • Løbende afstemning, periodiseringer og hensættelser
  • Anlægsaktiver og bogføring af afskrivninger
  • Assistere ved månedsafslutning, årsafslutning og revision
  • Udarbejdelse af statistikker og rapportering til offentlige myndigheder
  • Support til øvrige afdelinger og digitalisering af finansielle processer

Hvem er du? Vi leder efter dig, som har motivation for digitalisering og effektivisering af finansielle processer og kan sikre rettidig og korrekt bogføring. Du kommer måske fra en lignende stilling som økonomiassistent, revisorassistent eller Accounting Assistant, eller har en relevant uddannelse indenfor økonomi (f.ex. Finans/handelsøkonom, HA el.). Erfaring fra en produktionsvirksomhed er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du er entusiastisk, har lyst til at lære nyt og besidder en god portion nysgerrighed.

Vi forventer, at du har en struktureret arbejdsstil, samt evnen til at overholde deadlines. Da vi har ambitioner om yderligere vækst i virksomheden er der masser af udviklingspotentiale i stillingen, men du skal også kunne lide at have hands-on på den daglige drift.

Du skal være god til at kommunikere og samarbejde, og have en nysgerrighed på teknologi og dens anvendelse i daglige opgaver. Solid erfaring med Excel og ERP-systemer er nødvendig, og kendskab til Business Central eller Navision vil være en fordel. Du skal beherske dansk og engelsk i skrift og tale, og kendskab til tysk er en fordel, men ikke et krav.

Om virksomheden: Tropica Aquarium Plants A/S er en eksportvirksomhed, som producerer og sælger akvarieplanter og gødningsprodukter. I dyrehandelsbranchen er vi kendt i det meste af verden for kvalitet, innovation og leveringssikkerhed. Vi har de seneste år etableret datterselskaber i både Tyskland, England og Nordamerika, og vi har ambitioner om yderligere vækst. Tropica Aquarium Plants A/S indgår i JPS Marselis-koncernen, som omsætter for over 500 mio. kr. og beskæftiger 400 medarbejdere i flere forskellige lande. Vi er en uformel organisation, som værdsætter og respekterer det enkelte menneske, og gør hvad vi kan for at skabe trivsel og imødekomme individuel udvikling af vores medarbejdere.

Ansøgningsfrist: 15. juni 2025. Samtaler afholdes løbende. Forventet opstart 1. september 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance Manager Kirsten Skov Jensen på tlf 61272677.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.